Annonce:
Annonce:

Sætter fingeren på Apples ømme punkt

Apples iPhone-salg skrumpede med en femtedel i Kina i fjerde kvartal 2018. Lokalrivalen Huawei stormer frem

Annonce:
Følg Videnskab

Det er ikke nogen hemmelighed, at Apples salg af iPhones i Kina havde det svært i slutningen af 2018.

Hvor stor nedgangen var, holder det amerikanske selskab for sig selv.

Men ifølge det anerkendte analysefirma IDC var nedgangen på næsten 20 procent i fjerde kvartal sammenlignet med samme kvartal i 2017.

Samtidig øgede Apples store kinesiske rival, Huawei, sit salg af smartphones på hjemmemarkedet med 23 procent i de tre måneder.

Rapporten fra IDC er den første til at sætte præcise tal på Apples vigende salg i Kina.

I begyndelsen af januar nedjusterede Apple sit skøn for omsætningen i det sidste kvartal af 2018. Den ændrede prognose blev begrundet med et "afdæmpet salg" i netop Kina.

- Vi mener, at økonomien i Kina er blevet hårdt ramt af toldgnidningerne med USA, skrev Apples topchef, Tim Cook, i et brev til investorerne.

Annonce:

Udmeldingen udløste det største kursfald for Apple i syv år på Wall Street.

Apple er fra og med i år gået bort fra at oplyse de præcise salgstal i kvartalsregnskaber for selskabets enkelte produkter.

Ændringen er af visse analytikere blevet set som et tegn på, at vinden er ved at gå ud af sejlene for den succesrige iPhone, har finansmedier tidligere berettet.

Tallene i rapporten fra IDC viser et fald i Apples salg på 19,9 procent, mens Huaweis voksede med 23,3 procent.

Apples markedsandel for smartphones i Kina er ifølge IDC dermed reduceret til 11,5 procent fra 12,9 procent et år tidligere.

Tidligere i februar viste en rapport fra det Hongkong-baserede Counterpoint - der i lighed med IDC er en ofte benyttet kilde for nyheder om teleindustrien - at Apple også har det vanskeligt i Indien.

I fjerde kvartal skrumpede iPhone-salget med 25 procent ifølge Counterpoint. Apples styksalg i Indien for hele 2018 faldt til 1,7 millioner iPhones fra 3,2 millioner i 2017.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: