Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har netop offentliggjort et billede fra Mars Express-rumsonden, der viser en barsk, men samtidig smuk planet.
Det skriver Universe Today ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se flere fantastiske fotos fra Mars.
Billedet, der er sammensat af fotografier taget helt tilbage i november 2006, viser en del af nordpolen på Mars, og man kan både få øje på kæmpe isflager, mørke fordybninger og voldsomme storme.
Læs mere på Videnskab.dk: KABOOM! Sådan ser det ud, når Mars er blevet ramt af en meteorit
I venstre side af billedet kan man også spotte et par skyer. De er sandsynligvis forårsaget af mindre, lokale storme, som hvirvler støv op i atmosfæren og derved forandrer landskabet, skriver Universe Today ifølge Videnskab.dk.
Mars er den planet i vores solsystem, som minder mest om Jorden, på trods af at et år på Mars varer det dobbelte af, hvad vi er vant til. I løbet af dette år sker der store forandringer på den røde planets overflade, særligt omkring planetens nordlige pol.
I løbet af vinteren fryser den nordlige pol fuldstændig til, og når temperaturen når helt ned på minus 143 grader, bliver det så koldt, at et lag af frossen kuldioxid lægger sig på toppen af isen.
Læs mere på Videnskab.dk: Mystisk sten dukket op på Mars
Billedet af Mars er taget med det ekstremt kraftfulde High Resolution Stereo Camera (HRSC), som er ombord på Mars Express-rumsonden.
Formålet med HRSC er at nærstudere udviklingen af planetens overflade. Forskerne er særligt interesserede i islagene på Mars’ overflade, da de kan fortælle noget om planetens fortid. For idet isen fryser, gemmer den et øjebliksbillede af forholdene på planeten, som man senere kan undersøge.
Mars Express-rumsonden har kredset om Mars siden 2003, og i løbet af den tid har sonden både hjulpet forskerne med at forstå planetens fortid samt bidraget med billeder af dens fantastiske landskaber.
Andre artikler på Videnskab.dk
Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres
Apollo-astronauterne efterlod deres bæ på Månen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.