Rumsonden Cassini har gennemført sit første kredsløb nær Saturns ringe, og undervejs har sonden taget fine billeder af Saturns mystiske jetstrømme nær planetens nordpol. Det skriver Videnskab.dk.
Foruden ringene i baggrunden, kan man på billederne se, hvordan jetstrømmen på den nordlige halvdel af Saturn er sekskantet - altså formet som et såkaldt hexagon.
Læs mere hos Videnkab.dk: Overraskende fund: Bakterier i kvinders vagina laver antibiotika
Billederne af jetstrømmen blev taget 2. og 3. december, få dage efter at NASA's rumsonde Cassini begyndte sit nye kredsløb nær Saturns ringe 30. november.
Hver side af den sekskantede jetstrøm er ligeså bred som Jorden. I midten af nordpolen raser en kæmpestorm.
Cassini har mindre end et år tilbage af sin mission, men dens nye kredsløb giver forskerne bedre muligheder for at studere, hvordan Saturns måner og ringe har udviklet sig.
Læs mere hos Videnskab.dk: Klar til julefrokosten: Alkohol afslører din plads i hierarkiet
Den sekskantede figur ved Saturns nordpol blev første gang opdaget i 1980‘erne på NASA’s Voyager-mission, og forskerne har længe undret sig over, hvordan den opretholder sin form.
- Det er stadig en interessant gåde. Hvordan kan jetstrømmen opretholde en sekskantet figur og rotere som en enhed i så lang tid? spørger Linda Spilker, der forsker på Cassini-projektet hos NASA til latimes.com.
Du kan se flere billeder hos Videnskab.dk.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Utro kvinder får kortere knald
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.