Skæg-studie: Stort fuldskæg er ikke lig med mere testosteron

Få ting er mere maskulint end et stort, busket fuldskæg. Men et fuldskæg er ikke ensbetydende med høje mængder af det mandlige kønshormon, viser et studie

Følg Videnskab

Et stort, langt fuldskæg er måske ikke ensbetydende med et højt niveau af testosteron – det mandlige kønshormon.

Det er ellers en ret udbredt tanke, at mandens skæg er sammenligneligt med påfuglehannens farvestrålende hale - noget, der signalerer maskulinitet, dominans og et højt niveau af testosteron, men ny forskning punkterer potentielt den myte.

Et nyt studie har hverken fundet nogen sammenhæng mellem længden af skæg og mænds testosteronniveau, eller mellem skæglængde og selvforståelse - altså om dem med stort fuldskæg ser sig selv som mere dominerende.

Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Kvinder vil helst giftes med mænd med fuldskæg

Forskerne bag studiet skaffede data fra 97 unge, fysisk aktive mænd.

Testosteron kan blive påvirket af mange forskellige ting, så forskerne sørgede blandt andet for, at forsøgspersonerne hverken havde røget, drukket alkohol eller dyrket motion 24 timer før studiet.

Forsøgspersonerne skulle først og fremmest svare på spørgsmål om deres alder, vægt, højde og ‘skæghed’, som også blev målt af forskerne med en digital skydelære, der kunne opnå en resolution på 0,01 millimeter, så de ret præcist kunne måle længden af skæg.

Herefter skulle de cykle på motionscykel i 12 minutter, mens de besvarede spørgsmål, der kunne give en indikation om deres selvforståelse, og så aflevere en ny spyt-test.

Spørgsmålene skulle give en idé om, hvorvidt deltagerne mente, at de var dominerende. Det var blandt andet spørgsmål, der lød: ‘Jeg får ofte overtalt folk til at gøre, som jeg siger’ og ‘Det er mig, der påvirker andre, og ikke omvendt’.

Læs mere på Videnskab.dk: Børn kan ikke lide mænd med skæg, ifølge nyt studie

Studiet viste, at der ikke var nogen sammenhæng mellem længden af skæg og niveau af testosteron eller selvforstået psykologisk dominans overfor andre.

Studie påviste heller ikke omvendte forhold: At folk bruger et langt skæg til at skjule et lavt niveau af testosteron.

Forskerne foreslår i stedet, at skæg faktisk bare er en strategi i forhold til, hvordan man vil præsentere sig selv og ens æstetik, og at det kun er baseret på vores kulturelle normer og slet ikke har at gøre med nogen form for evolutionær signalering.

Forskerne undersøgte ikke mængden af skæg, men længden, og altså heller ikke, om testosteron har betydning i forhold til, om man kan få skæg eller ej.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Monobryn eller måne? Generne, der bestemmer din hårpragt, er fundet

Hvorfor har mennesket så lidt hår på kroppen?

Er nogle hjerner 'skabt' til dans?

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.