Hvad ville du gøre, hvis du kom ind på dit soveværelse, og en gigantisk edderkop sad og ventede på dig?
Fotografiet er taget af Gil Wizen, der netop har vundet en pris i kategorien ’Byens dyreliv’ ved verdens største konkurrence for naturfotografer – Wild Life Photographer of the Year.
Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan se mange flere fantastiske fotos fra konkurrencen.
Hvis du synes, at det ser ud som om, at den brasilianske vandreedderkop fylder en hel væg, kan du dog puste lidt ud og berolige dig selv med, at der er en smule 'optisk bedrag' over billedet.
Læs mere på Videnskab.dk: Derfor bør du ikke slå edderkopper i dit hjem ihjel
Billedet er nemlig taget under fotografens seng, så det, der ligner en hvid væg, er trods alt kun sengens ben, og fotografen fangede tilmed edderkoppen i et vidvinkelperspektiv, der fik den til at se endnu større ud.
Men det er stadig en krabat i håndstørrelse. Den brasilianske vandreedderkop bliver typisk op til 15 centimeter lang, og det er en af verdens giftigste edderkopper.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ved Wildlife Photographer of the Year-prisoverrækkelsen har juryen udover at kåre flotte billeder også fokus på foruroligende billeder.
Læs mere på Videnskab.dk: Hvor store kan danske edderkopper blive?
I Thailand er der flere elefanter i fangenskab end i naturen, og de store dyr bliver blandt andet brugt i turistindustrien til at ride på.
COVID-19-pandemien har haft store konsekvenser for turistbranchen i Thailand. Kollapset har medført, at dyreinternater for elefanter er blevet oversvømmet med dyr, som ejerne ikke har råd til at fodre, og det skaber store problemer.
Du kan se billederne fra Wildlife Photographer of the Year-konkurrencen i en udstilling på Statens Naturhistoriske Museum i København mellem 19. november 2021 og frem til 29. maj 2022.
Andre artikler på Videnskab.dk
Du vilde himmel! Årets bedste rumfoto bringer dig helt tæt på Andromeda
Dør en husedderkop, hvis man sætter den udenfor?
Mysteriet om de gådefulde ‘Mars-edderkopper’ er endelig opklaret