Sladder på jobbet er guld værd

Arbejdspladsen har godt af sladder om chefen eller kollegerne, viser ny forskning

Arkivfoto: Colourbox
Arkivfoto: Colourbox
Følg Videnskab

Forskere i psykologi på Vrije Universitet i Amsterdam er kommet frem til, at sladder om kollegaerne godt kan betale sig. Det skriver Forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Forskerne fandt gennem flere eksperimenter, at sladderen øgede gruppesamarbejdet og reducerede egoistisk adfærd.

Det nye studie er publiceret i Scientific Reports.

- Det er et meget spændende studie. Fundene demonstrerer, at det at have mulighed for at håndhæve sociale kontrakter er en afgørende forudsætning for samarbejde og tillid, forklarer adjunkt ved Handelshøjskolen BI, Mads Nordmo.

Læs mere på Videnskab.dk: Sladder styrer din opmærksomhed

Ville teste tillid, samarbejde og resultater
Ifølge de hollandske forskere er det en kendt sag, at vi har en tendens til at samarbejde, når vi ved, at vores omdømme står på spil.

Så denne gang ville de teste, om det er sladder eller sanktioner, der har den største effekt på gruppens adfærd.

De fandt, at sladder er det billigste virkemiddel.

- Sladder er en let måde at moderere andre menneskers adfærd i små samfund i forhold til andre sanktioner, der er kræver tidskrævende overvågning af andres adfærd, udtaler forskerne Junhui Wu og Paul A. M. Van Lange i en pressemeddelse.

Forskerne skabte to computerspil, som de 265 deltagere spillede flere gange.

Spillene var designet til at teste, hvor effektivt gruppemedlemmerne formåede at indsamle point – både til sig selv og til gruppen.

Læs mere på Videnskab.dk: Sladder er godt for arbejdsmiljøet

Sladdergruppen satsede mest
Alle spillerne fik tildelt 10 point, som svarede til 10 cent. De kunne selv bestemme, hvor meget de ville investere i gruppens samlede pulje.

Til sidst blev puljen doblet op og fordelt ligeligt blandt deltagerne. Det ene spil handlede om offentlige goder, og det andet var et spil om tillid.

Deltagerne blev inddelt i forskellige grupper, som enten fik lov til at sladre anonymt om hinandens bidrag, straffe hinanden eller begge dele.

Læs mere på Videnskab.dk: Så let kan chefen ødelægge trivslen på arbejdspladsen

De gruppemedlemmer, der havde lejlighed til at sladre om de andre deltagere, øgede deres bidrag lidt for hver eneste spillerunde om offentlige goder sammenlignet med gruppen, der ikke sladrede.

- Studiet er vældig godt gennemført. Eksperimentets styrke ligger i, at det har en høj indre gyldighed, som demonstrerer årsagssammenhæng, forklarer Mads Nordmo.

Gruppemedlemmerne, der fik lov til at straffe ved at reducere de andres point, og til både at sladre og sanktionere, bidrog hverken mere eller mindre i de efterfølgende runder.

Læs mere om, hvordan sladrehanke er mere tillidsfulde, på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Det synlige univers er mindre, end man troede

Svær overvægt hos børn skyldes primært ændringer i generne

Aaargh! Hvorfor nyser jeg?

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.