Smart: Derfor sidder spættens næb ikke fast i træet

Spætten har opfundet et genialt trick

Hvis man hamrer et søm i et træ, så sætter det sig som regel godt fast.

Men hvorfor sidder spættens skarpe næb så ikke fast i træet, når den hamrer sig ind i stammen?

I et nyt studie, der er blevet præsenteret på et årligt møde for biologer, men endnu ikke er blevet peer-reviewed, har forskere filmet to videoer af sorte spætter (Dryocopus martius), der hakker i kævler, for at løse det hjernevridende mysterium. Det skriver Sciencemag.org ifølge Videnskab.dk.

Forskerne har analyseret videoerne billede for billede. 

Det viser sig, at spætten flytter sit øvre og nedre næb uafhængigt af hinanden i hamre-processen for så at rotere sit hoved en smule. Det åbner hullet et nøk, så spætten kan trække sig ud af hullet igen.

Twistet betyder, at spætten undgår at sidde fast. Så nu behøver du ikke undre dig mere.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

'Fantastisk': 10 nye fuglearter opdaget på isolerede øer

Hvorfor var vikingerne så overlegne i kamp?

Hvorfor fryser nogle mennesker mere end andre?

 

3 kommentarer
Vis kommentarer