Spædbørn griner som chimpanser

Når spædbørn griner, gør de det både på ind- og udåndinger - ligesom vores nærmeste evolutionære slægtning, chimpansen

Det er nok de færreste, der associerer spædbørns legende latter med chimpansers grin.

Men spædbørns latter har altså mere til fælles med chimpansens grin end med voksne menneskers grin.

Det skriver Phys.org, ifølge Videnskab.dk.

Tidligere forskning har vist, at voksne mennesker mest kun griner på en udånding. Chimpanser derimod, griner både når de indånder og udånder, og det gør spædbørn altså også i følge et nyt studie publiceret i Biologi Letters.

Forskerholdet bad en gruppe på 102 voksne vurdere, hvor behageligt de opfattede latteren, og hvor meget grinene fra spædbørnene smittede af på dem.

Forskerne pegede ud fra deres analyser på, at anatomien for børns struber minder mere om chimpansers.

Det ændres, i takt med at børn i løbet af deres opvækst tilpasser deres grin, så det minder mere om deres forældres.

Derudover viste forskernes resultater, at de 102 voksne, der skulle lytte til og vurdere spædbørnenes grin, fandt lyden af børnenes latter mere behagelig, når den faldt på udåndinger.

Det, mener forskerne, kan have indflydelse på, hvorfor vi vokser fra at grine under både ind- og udånding.

Deres næste forskningsprojekt bliver at udføre samme tests med spædbørn, der græder.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvorfor griner vi?

11. september: Dyk ned i konspirationsteorier, terroristernes tanker og overraskende konsekvenser

Derfor kan Viktor Axelsens flytning til Dubai blive begyndelsen på enden for det danske badmintonmirakel