Stenaldermennesker eksperimenterede måske på dyr

Et gammelt kranie er måske bevis på, at stenaldermennesker øvede sig i at operere på dyr

Arkæologer har fundet et ko-kranie fra stenalderen med et helt særligt hul i panden. Det er måske et bevis på, at datidens mennesker eksperimenterede med kirurgi på dyr. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se billeder fra fundet.

Lignende huller er fundet i menneskekranier, der er helt op til 10.000 år gamle.

De huller vidner om, at menneskene dengang udførte hjerneoperationer med såkaldt trepanering, hvor man laver et hul i kraniet ind til hjernen.

Læs mere på Videnskab.dk: Mystisk: Er stenalderfisk vendt tilbage med klamme parasitter?

- Jeg har analyseret mange, mange menneskekranier… alle fra neolitisk tid (bondestenalder, red.), og de viser alle den samme teknik – og den teknik, du kan se i koens kranie, er den samme,-  siger førsteforfatter på studiet, Fernando Ramirez Rozzi fra Centre National de la Recherche Scientifique i Paris til The Guardian, skriver Videnskab.dk.

Det får forskerne til at tro, at stenaldermenneskene har øvet sig eller eksperimenteret med kirurgiske indgreb på dyr.

Alternativt er det et forsøg på at helbrede dyret, altså, at stenaldermenneskene skulle have forsøgt sig som dyrlæger og havde koblet sygdomme til hjernen.

Læs mere på Videnskab.dk: Sensationelt arkæologisk stenalderfund i Norge

Det, mener forskerne dog, er den mindst sandsynlige forklaring, fordi stenaldermenneskene havde mange køer, og køerne blev brugt til mad.

- Jeg kan ikke se, hvorfor de skulle redde én ko blandt hundredvis af køer,-  siger Fernando Ramirez Rozzi til The Guardian

Kraniet er mindst 5.000 år gammelt og er det hidtil ældste bevis på den form for kirurgisk indgreb på et dyr.

Andre artikler på Videnskab.dk

Fiskeolie hjælper grise gennem operationer

Dyrlægen der smittede sig selv

Stenaldergrav sladrer om forfædres syn på liv og død