Storforbrug af Google kan have uheldig konsekvens

Mennesker, der ofte bruger søgemaskiner, har en tendens til at glemme, at de har fundet viden på internettet, peger nyt studie på

Det kan være tiltalende bare at sende en hurtig Googlesøgning afsted, hvis man ikke kan huske svaret på et spørgsmål, men ifølge et nyt studie kan det have konsekvenser. (Foto: Shutterstock)
Det kan være tiltalende bare at sende en hurtig Googlesøgning afsted, hvis man ikke kan huske svaret på et spørgsmål, men ifølge et nyt studie kan det have konsekvenser. (Foto: Shutterstock)

Hvor slutter menneskets hukommelse? Og hvor begynder internettets?

I et nyt studie påpeger amerikanske Adrian Ward, der er adjunkt i marketing ved University of Texas, at mennesker, der ofte bruger søgemaskiner som Google, har en tendens til at glemme, at de har fundet viden på internettet.

I stedet vurderer de, at deres viden kommer fra deres egen hukommelse.

Det skriver Futurity ifølge Videnskab.dk.

- Vi tror, at internettets viden er vores egen, siger Adrian Ward til mediet.

I et af undersøgelsens eksperimenter skulle deltagere svare på 10 spørgsmål om almen viden - den ene halvdel skulle gøre det på egen hånd, mens den anden fik adgang til Google.

Herefter skulle deltagerne svare på, hvor sikre de var på deres evner til at finde information ved hjælp af eksterne kilder, samt hvor dygtige de troede, de var til at huske informationer.

Læs mere på Videnskab.dk: Internettet gør os ikke klogere

De, der benyttede Google, svarede naturligvis mere korrekt på spørgsmålene, men de var samtidig også mere selvsikre i forhold til deres egne evner til at huske informationer.

Efterfølgende skulle nogle andre deltagere svare på de samme 10 spørgsmål ved hjælp af Google eller deres egen hukommelse. Herefter fik de at vide, at de skulle svare på 10 nye spørgsmål og blev også spurgt, hvordan, de troede, det ville gå.

Her viste det sig, at de, der havde klaret den første test med Google, troede, at de ville klare de 10 spørgsmål markant bedre sammenlignet med dem, der ikke havde haft hjælpemidler. 

Det viser ifølge Adrian Ward, at deltagerne havde fået en større tro på sig selv, fordi de havde haft hjælpemidler. De tilskrev resultatet fra den første runde deres egne evner - og glemte det faktum, at de havde haft adgang til Google.

Læs mere på Videnskab.dk: Internettet ændrer din hjerne

I et andet eksperiment skulle deltagerne svare på 50 spørgsmål, hvor den ene halvdel skulle bruge Google, mens den anden skulle bruge Wikipedia. 

Begge søgemaskiner ville give samme svar, men på Wikipedia ville svarets kontekst blive uddybet mere, hvilket potentielt kunne hjælpe deltagerne til at huske det bedre.

Deltagerne blev efterfølgende stillet de samme 50 spørgsmål blandet sammen med 20 nye og skulle svare på, om de havde svaret på spørgsmålet med hjælpemidler eller uden. 

De, der brugte Google, mente i langt højere grad, at de havde svaret korrekt på spørgsmål uden hjælpemidler, sammenlignet med dem der brugte Wikipedia. Det gjorde de, selvom det i virkeligheden ikke var tilfældet.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Så effektive kan søgemaskiner blive

Den digitale verden belønner vores hjerne

Findes ’teknologiafhængighed?’ Amerikansk forsker afliver seks myter

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers