Stort gennembrud: Radioglimt fra Mælkevejen er målt for første gang

Det tyder på et gennembrud i forskning

Korte radioglimt har været kendt siden 2007, måske mest under deres engelske betegnelse 'Fast Radio Burst' eller 'FRB'. (Foto: Bill Saxton, NRAO/AUI/NSF)
Korte radioglimt har været kendt siden 2007, måske mest under deres engelske betegnelse 'Fast Radio Burst' eller 'FRB'. (Foto: Bill Saxton, NRAO/AUI/NSF)

28. april målte astronomer måske det første korte radioglimt, som kommer fra vores egen Mælkevej.

Den nye opdagelse er et stort gennembrud i forskningen, da vi indtil nu kun har fundet korte radioglimt, der kommer fra galakser mange millioner af lysår borte og derfor er svære at studere.

Det skriver Videnskab.dk.

Det har længe været astronomernes store ønske at finde et kort radioglimt her i vores egen Mælkevej, så derfor har man holdt kendte magnetarer under observation.

Og en overvågning fra 28. april, hvor man målte et meget kraftigt FRB fra en magnetar med det mundrette navn SGR 1935+2154 omkring 30.000 lysår borte, har altså nu givet pote.

Læs mere på Videnskab.dk: Se billederne: 'Skjult verden' opdaget i Australien

Ikke nok med det, samtidig blev der målt et kraftigt udbrud af røntgenstråling. Det var en meget værdifuld observation, for man har aldrig tidligere målt røntgenstråling i forbindelse med et kort radioglimt.

Magnetarer har de stærkeste magnetfelter, vi kender i universet, og korte radioglimt har været kendt siden 2007, måske mest under deres engelske betegnelse Fast Radio Burst eller FRB.

Et typisk kort radioglimt er et udbrud af radiostråling med en varighed på kun få millisekunder.

Der arbejdes stadig på at analysere resultatet, så man helt sikkert kan slå fast, at der var tale om et ægte kort radioglimt fra en lokal magnetar.

Læs mere på Videnskab.dk: Så vild er udsigten fra dansk astronauts arbejdsplads

Specielt skal man måle spektret, for at se om det svarer til spektret for andre kendte korte radioglimt.

Men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om de korte radioglimt, ikke mindst fordi vi stadig ved meget lidt om magnetarer.

Magnetarer er neutronstjerner, men man forstår stadig ikke, hvorfor de har et magnetfelt mange tusinde gange stærkere, end hvad der er normalt for en almindelig neutronstjerne.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?

Wauw! Se årets flotteste astronomibilleder