Strandet hval var en helt ny art

En helt ny art, som man oprindeligt troede var en underart af brydeshvalen, er blevet opdaget i Florida i USA

Rice's Whale er blevet bekræftet som en ny hvalart efter en genetisk analyse. (Foto: Everglades National Park / Public Domain)
Rice's Whale er blevet bekræftet som en ny hvalart efter en genetisk analyse. (Foto: Everglades National Park / Public Domain)

I januar 2019 skyllede en 11,5 meter lang hval op på stranden Sandy Key i Florida i USA.

I resterne af hvalen fandt forskere et stort stykke hård plastik.

Oprindeligt troede de, at hvalen var en underart af en brydeshval (Balaenoptera brydei), der er en del af finhval-familien.

Efter en genetisk analyse viser det sig, at hvalen er en nyopdaget art, som lever i Den Mexicanske Golf. Dens navn er 'Rice’s whale' (Balaenoptera ricei).

Det skriver LiveScience ifølge Videnskab.dk.

Der findes mindre end 100 af disse hvaler, og arten er derfor i stor risiko for at uddø, lyder det i en pressemeddelelse fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), der studerer havforholdene i Nordamerika, skriver Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvalhajer har ‘tænder’ i øjnene

Livet i Den Mexicanske Golf er farligt for hvalerne, da området jævnligt er udsat for oliespild og sammenstød mellem dyr og både.

Riceshvalen adskiller sig fra brydeshvalen i både størrelse og vægt.

Hvor brydeshvalen kan komme op og veje næsten 25 tons og blive 15,2 meter lange, kan riceshvalen veje komme op og veje mere end 27 tons, men til gengæld kan den kun blive op til 12,8 meter lang.

Du kan læse mere om studiet i tidsskriftet Marine Mammal Science.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Video: Fire nyopdagede hajarter kan ‘gå’

Mystisk kæmpehaj fra havets dyb: For første gang kan vi spore den

Ny art af forhistoriske mennesker fundet i Filippinerne

 

75 kommentarer
Vis kommentarer