Studie: Du får de bivirkninger fra coronavaccinen, som du forventer

Forventer du bivirkninger som træthed og kvalme ved coronavaccination, er der større risiko for, at du får det, viser et studie med deltagelse fra Aarhus Universitet

Stiller du dig bagerst i corona-vaccinationskøen med den forventning, at du kommer ud på den anden side med hovedpine, kvalme eller feber, så er der større risiko for, at det rent faktisk kommer til at ske.

Bivirkninger af corona-vaccinen hænger nemlig sammen med de forventninger, man skaber forud for selve vaccinationen, lyder konklusionen i et nyt studie.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Ifølge pressemeddelelsen bygger studiet på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 551 amerikanere er blevet bedt om at svare på spørgsmål før og efter vaccination mod coronavirus. Forud blev de spurgt ind til forventninger til bivirkninger, og efter vaccinationen blev de bedt om angive, hvilke symptomer de oplevede.

Her fandt forskerne, at de, der forventede at få bivirkninger, i højere grad blev ramt bivirkninger.

Det er kendt fra anden sundhedsforskning, at negative forventninger kan føre til negative resultater. Effekten kaldes nocebo. Forskerne kan dog ikke fastslå, om det er den effekt, der er på spil i dette tilfælde.

Læs mere på Videnskab.dk: Havana-syndromet: Kan nocebo-effekten gøre amerikanske diplomater syge?

Lene Vase, professor i psykologi ved Aarhus Universitet og medforfatter på studiet, uddyber i pressemeddelelsen, at studiet bygger på deltagernes egne oplevelser uden egentlige lægelige undersøgelser af respondenterne, hvorfor forskerne ikke med sikkerhed kan sige, om der er en direkte sammenhæng mellem de negative forventninger og bivirkninger.

'Vi ved fra den generelle forskning i noceboeffekter, at der er tale om neurobiologiske effekter. Forventningerne kan for eksempel føre til frigivelse af neurotransmittere, der kan forstærke smerteoplevelsen, som så igen påvirker vores sundhedstilstand. Jeg kan sagtens forestille mig, at det også gælder med hensyn til corona-vacciner,' siger Lene Vase i pressemeddelelsen, ifølge Videnskab.dk.

Ifølge forskeren bør den nye viden give anledning til at bekæmpe misinformation om corona-vacciner og ændre den måde, sundhedsvæsenet oplyser om vaccinerne på.

'Man skal naturligvis informere om bivirkningerne, men måden man gør det på, kan måske ændres. I stedet for at sige, at fem procent får en bivirkning, kan man måske sige, at 95 procent ikke gør. Den form for positiv italesættelse virker, ved vi fra anden forskning,' siger Lene Vase.

Andre artikler på Videnskab.dk

Skal det være ulovligt at sprede falske historier om coronavacciner?
 

Forkølelser har gjort nogle mennesker immune over for COVID-19
 

Kan en hjerne overleve uden en krop?
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.