For et par uger siden advarede en forsker i et nyt studie, at internettet vil bukke under i tilfælde af en voldsom solstorm, og spåede hvilke konsekvenser, det kan få for vores samfund.
Her blev det understreget, hvor sårbar den moderne civilisation er over for begivenheder, der kan påvirke vores elektronik.
Meget ofte sammenligner vi med den måske stærkeste solstorm i nyere tid, den såkaldte Carrington-hændelse fra 1859, der satte ild til telegrafstationer.
Hvis vi i dag blev ramt af en Carrington-hændelse, ville det være meget tæt på en stor katastrofe. Men man er nu på sporet af superstorme, som er 10-100 gange stærkere og simpelthen ville få samfundet til at bryde totalt sammen.
Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Internettet vil bukke under for ekstrem solstorm, og vi har endnu ingen nødplan
Den japanske professor Fusa Miyake fra Nagoya Universitet opdagede de første spor fra sådan en superstorm, der ramte kort før vikingetiden i år 775. Nu taler man om 'Miyake-hændelser', som altså er langt voldsommere end den berømte Carrington-hændelse fra 1859.
Miyake gjorde opdagelsen ske ved at se på årringe i japanske cedertræer. Her fandt hun en pludselig stigning i mængden af det radioaktive kulstof-14, som viser, at Jordens atmosfære på det tidspunkt har været udsat for en stærk partikelstråling.
Mængden af kulstof var et sikkert tegn på, at der var tale om en super-solstorm, og man har senere fundet en tilsvarende stigning i kulstof-14 i træer fra resten af verden.
Havde det bare været en enestående eller meget sjælden hændelse, er der jo ikke så meget grund til at bekymre sig. Men nu viser det sig, at vi har haft i hvert fald tre tilsvarende hændelser inden for de sidste 10.000 år.
Den ene fandt sted år 7.176 før vor tidsregning (fvt.), den anden 5.259 fvt. og den sidste så tæt på os som 660 fvt.
Læs mere på Videnskab.dk: Solstorm malede himlen over vikingerne 'blodrød'
Astronomisk set har vi jo ellers altid anset Solen for en stille og rolig stjerne, godt egnet til at have en planet med liv som Jorden i kredsløb.
Malet med den meget store pensel er Solen da også en stabil stjerne, som har tjent os godt gennem 4,5 milliarder år. Og indtil vi dukkede op på scenen med al vores elektronik, har selv superstormene ikke haft nogen betydning for livet her på Jorden.
Men man kan ikke lade være med at tænke lidt videre: Måske har andre stjerner af Solens type også deres egne planeter med liv og måske civilisationer.
Hvor mange gange gennem Mælkevejens historie er det sket, at en teknisk civilisation er gået ned ved mødet med en superstorm?
Og findes der endnu voldsommere udbrud end selv Miyake-hændelser?
Universet kan godt være et farligt sted at opholde sig.
Andre artikler på Videnskab.dk:
41.500 år gammelt mammut-smykke indikerer, at de tidligste moderne mennesker i Europa kom fra Asien
