'Syv minutters terror': Kan ende i katastrofe

Alt skal fungere, hvis NASA's Mars-landing skal blive en succes torsdag aften

Torsdag aften kan du se landingen direkte på eb.dk. Her er en forsmag på det, der venter.

Torsdag aften sker det. NASA's Perseverance Rover lander på Mars, og du kan se landingen direkte her på Ekstra Bladet - Og selv om der er stor risiko for, at der opstår problemer.

Der er nemlig meget, der kan gå galt.

Faktisk er 58 procent af tidligere landinger på Mars gået galt, oplyser professor ved DTU Space John Leif Jørgensen.

'Syv minutters terror'
Der er en grund til, at landingen bliver kaldt 'syv minutters terror'.

- Landingen tager syv minutter, men det tager 11 minutter og 24 sekunder for fartøjet at sende et signal tilbage til jorden, så den kan bede om hjælp så meget den vil, hvis det går galt, så er det allerede for sent, siger John Leif Jørgensen til Ekstra Bladet.

Derfor er det afgørende, at fartøjet kan klare landingen selv, alt andet ville være en katastrofe for Perseverance, der skal udføre landingen i den 16,5 milliarder kroner dyre Mars 2020-mission.

- Der skal ske så ufatteligt mange ting. Vi (Perseverance, red.) skal skydes ud af en kapsel, men inden da skal den have den rigtige vinkel til atmosfæren. Så skal landingskapslen bruges som en flyvinge, før den folder en faldskærm ud. Herefter skal den smide varmeskjoldet af, og så bliver vi skudt ud af denne her faldskærm og ned til overfladen. Det sker med eksplosiv-bolte på et splitsekund. Der er ikke noget, der kan bevæge sig, så de her bolte bliver skudt af, forklarer John Leif Jørgensen.

Illustration af landingen. Foto: NASA / Reuters
Illustration af landingen. Foto: NASA / Reuters
 

Dansk kamera
Årsagen til, at professoren omtaler NASA-køretøjet som 'vi' er, at danske DTU Space har en stor aktie i missionen. De har bygget det kamera, der skal bruges til at undersøge, om der er liv i klipper på Mars.

Til trods for at mange af de tidligere landinger er gået galt, så har John Leif Jørgensen store forhåbninger til missionen denne gang.

- Jeg håber virkelig, vi er blevet bedre, lyder det fra den forventningsfulde professor, der altså selv har en stor aktie i missionen.

Det er mere end et halvt år siden, at Perserverance Rover blev sendt ud i rummet. Foto: NASA / AFP Videnskab Lander på Mars: Aldrig gjort før

Illustration af Mars-køretøjet Perseverance. Det danske kamera-system bruges i det modul på 'armen', der skal undersøge klipperne for tegn på liv. Foto: NASA Samfund NASA vil finde liv på Mars: Dansk kamera skal med

213 kommentarer
Vis kommentarer