Teenage-mumie var overdækket med fine smykker

Smykkerne er i utrolig fin stand, fortæller arkæologer

Arkæologer har netop fundet en mumie, der menes at have været en teenagepige, overdækket med disse smykker. (Foto: Egyptian Ministry of Tourism and Antiquities)
Arkæologer har netop fundet en mumie, der menes at have været en teenagepige, overdækket med disse smykker. (Foto: Egyptian Ministry of Tourism and Antiquities)

En række arkæologer fra Spanien og Egypten har netop gjort et opsigtsvækkende fund af en gammel mumie:

En teenagepige, der var overdækket med alskens flotte smykker fra halskæder til øreringe.

Det skriver Live Science ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se flere fotos af fundene.

Pigen anslås at være blevet kun 15 eller 16 år, og hun menes at være begravet omkring 1580-1550 f.v.t. Denne periode omtales som det 17. dynasti i Det gamle Egypten.

Læs mere på Videnskab.dk: Vilde skanninger: Hemmelighederne under Stonehenge afsløret

Det opsigtsvækkende fund er gjort ved Luxor på den vestlige side af Nilens bred, og foruden alle smykkerne fandt arkæologerne ligeledes et par lædersko og læderkugler.

Arkæologerne udgravede pigen forud for et byggeprojekt i en åben gård ved graven af Djehuty, en general under den gamle egyptiske konge.

Og selv om mumiens overordnede tilstand selvsagt er blevet værre over tid, så har det med en restaurering været muligt at bevare smykkerne i en utrolig fin stand.

I gravkammerat fandt forskerne blandt andet spiraløreringe, to ringe på pigens finger og fire halskæder omkring hendes hals, skriver Live Science ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: 2.500 år gamle tatoveringer fundet på mumie

En af ringene var skåret af knogler, mens den anden var lavet af metal med en glasperle, der har en snor viklet rundt omkring den. De fire halskæder var fastgjort til hinanden med glaseret keramik.

Kisten er omtrent halvanden meter lang og lavet af træ, og ved siden af den lå lædersandalerne og læderkuglerne bundet sammen.

Begge anslås af arkæologerne til at være fra det 17. dynasti i Det gamle Egypten.

- Sandalerne er i en god stand, selvom de trods alt er 4.600 år gamle, fortæller José Galán, der er direktør for den arkæologiske udgravning til Live Science ifølge Videnskab.dk.

Skoene var farvet røde og indgraveret med billeder af guden Bes, gudinden Taweret, et par katte og en stenbuk.

Udfra sandalernes størrelse at dømme vurderer José Galán, at de har tilhørt teenagepigen.

Hvem pigen var, melder historien endnu ikke noget om.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Nye analyser: Tutankhamon havde hestetænder og klumpfod

Hvordan laver jeg en mumie?

Nationalmuseet skanner tre egyptiske mumier for første gang