Teleskop sænkes ned i russisk sø: Skal jage ‘spøgelsespartikler’ fra rummet

Dybt nede i den frosne sø er forholdende ideelle til at spore neutrinoer

Siden 2015 har et internationalt forskerhold arbejdet på et enormt teleskop, som nu er klar til at søge efter partikler, der kan afsløre gåder om universets oprindelse, dybt i en russisk dø. (Foto: Baikal-GVD Collaboration)
Siden 2015 har et internationalt forskerhold arbejdet på et enormt teleskop, som nu er klar til at søge efter partikler, der kan afsløre gåder om universets oprindelse, dybt i en russisk dø. (Foto: Baikal-GVD Collaboration)

Et nyt teleskop er blevet sænket ned i verdens dybeste sø og har indledt jagten på bittesmå neutrinopartikler – universets små spøgelser. Det skriver mediet Business Insider ifølge Videnskab.dk.

Neutrinopartikler er de partikler, der er flest af i universet – mere end 10 billioner passerer igennem din krop hvert sekund, og alligevel er de næsten umulige at få hold på. Ulig andre partikler, er de nemlig kendt for at passere igennem stof uden at blive absorberet af det – derfor kælenavnet ’spøgelsespartikler’.

Læs mere på Videnskab.dk: Wooooow! Hubble-teleskopet har optaget eksplosionen fra døende stjerne

Desuden har de næsten ingen masse, de bliver ikke påvirket af magnetiske felter, og de har ingen elektrisk ladning. 

De egenskaber, gør partiklerne uhyre vanskelige at observere. Det er en skam, for de fleste neutrinoer blev skabt under Big Bang, så ved at undersøge dem kan vi lære mere om, hvad der skete de første kritiske øjeblikke, hvor universet blev til. 

Nu vil en forskergruppe blive klogere på de mystiske partikler. De har nedsænket det største neutrinoteleskop på den nordlige halvkugle, Baikal-Gigaton Volume Detector, i den russiske Bajkalsø.

Læs mere på Videnskab.dk: Først var den der – nu er den væk: Astronomer opdager ‘spøgelsesplanet’

Omkring 700 til 1300 meter nede i den tilfrosne sø håber de at lære mere om neutrinoer.

Bajkalsøen har nemlig tre ting, som gør den ideel til neutrinojagt: 

Søen er stor, dyb, tilfrosset og vandet er klart. 

Søens størrelse betyder, at teleskopet kan være stort, dens dybde og dækkende islag betyder, at mange partikler ikke kan trænge så dybt ned i vandet, at de kan forveksles med neutrinoer, og vandets klarhed betyder, at partiklerne er lettere at spotte.

Når neutrinopartikler bevæger sig igennem vand, afgiver de nemlig en chokbølge af lys. Den lysbølge skal teleskopet fange.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Er det muligt, at neutrinoer er hurtigere end lyset?

Astronomer opsnapper flere mystiske rum-signaler: Hvor kommer de fra?

Vilde billeder: Astronomer spotter første tegn på, at en ny planet dannes