Titusindvis af unikke molekyler fundet i øl

Øl har en 'enorm kemisk kompleksitet', fortæller en forsker

I hvad der kun kan beskrives som et et karakteristisk tysk studie, har forskere brugt banebrydende teknologi til at kortlægge det molekylære indhold i 467 øl ned til mindste detalje.

Hensigten med studiet, som blev udgivet i tidsskriftet Frontiers in Chemistry, har været at udvikle en ny og hurtig metode til at kvalitetssikre øl ved at bestemme deres indhold.

Det skriver Frontiers i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Forskerne brugte en nye form for massespektrometri, som er en metode til at bestemme molekylers masse og kemiske struktur, til at analysere de mange øl.

Her fandt de over 7.700 forskellige molekyler, som består af titusindvis af unikke molekyler, hvoraf hele 80 procent endnu ikke er beskrevet i kemiske databaser.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor smager øl bedre fra flaske end fra dåse?

Disse molekyler kan bruges til at spore, hvilke ingredienser der er blevet brugt til at fremstille øllet.

- Øl har er enorm kemisk kompleksitet, fortæller studiets førsteforfatter Philippe Schmitt-Kopplin i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

- Takket være nylige forbedringer i analytisk kemi, som kan sammenlignes med den løbende revolution af teknologien i videoskærme, hvor opløsningen fortsat bliver højere, kan vi nu afsløre øllets kompleksitet i en hidtil uset detaljegrad.

Hver analyse tager omkring 10 minutter, og forskerne håber, at værktøjet kan sætte en ny standard for kvalitetssikring i fødevareindustrien, fortæller de i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hjælper det at drikke varmt i varmen?

Kvalitetssikringen af øl har længe været et eftertragtet mål.

Hammurabi, som regerede i Babylonien for over 3.700 år siden, lavede specifikke love til at regulere salget og produktionen af øl.

I den tyske delstat Bayern blev der i 1516 vedtaget et ‘Reinheitsgebot’ (renhedspåbud), som dikterede, hvilke ingredienser det var tilladt at bruge i produktionen af øl; en lov, som var i brug frem til 1987.

Så det er ikke helt uden fortilfælde, at der bliver brugt tid og energi på det i dag.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvorfor kan asiater ikke tåle alkohol?

Er energidrikke farlige?

Forskerne har talt: Så mange bobler er der i et glas øl