Forskere i Antarktis opdagede for nyligt fundet den største koloni af ynglende fisk nogensinde på havbunden af Weddellhavet.
Det var en stor overraskelse for forskerne, da de med et kamera på havets bund pludselig stødte på intet mindre end 60 millioner fiskereder fra den antarktiske isfisk (Neopagetopsis ionah).
Det skriver Live Science ifølge Videnskab.dk.
Fiskerederne dækkede et område på omkring 240 kvadratkilometer med cirka 25 centimeters mellemrum, og det gav forskerne løftede øjebryn.
Læs mere på Videnskab.dk: Mystiske cirkelformationer på havbunden forklaret
- Kameraet bevægede sig over havbunden, og det stoppede bare aldrig. De var over det hele, siger Lilian Böhringer, der er polar- og marineforsker, og som var med til at gøre opdagelsen, til Live Science ifølge Videnskab.dk.
Rederne er fordybninger, der er blevet formet af de antarktiske isfisk i mudderet på bunden, og de plejer sådan set også at lave grupper af reder.
Men det maksimale antal reder i samme gruppe har førhen været omkring 40, så det er ifølge forskerne temmelig spektakulært, at man har fundet 60 millioner i samme gruppe.
Forskerne var egentlig ikke i området for at lede efter isfisk. De var der i stedet for at undersøge en upwelling - det fænomen, der sker, når bundvand, som er meget rigt på næringsstoffer, bliver tvunget op til overfladen.
Læs mere på Videnskab.dk: 'Hovedløst kyllinge-monster' svømmer rundt ved Antarktis
Upwellingen var omkring 2 grader Celsius varmere end det omkringliggende vand, skriver Videnskab.dk.
I det varme vand fandt de mikroskopisk zooplankton tæt på overfladen, og det er noget, som nyudklækkede isfisk spiser, så det varme vand kan netop vise sig at være årsagen til den gigantiske koloni.
Det blev også understøttet af et andet lidt mærkværdigt faktum. Koloniens grænse stoppede nemlig meget brat - som en streg i sandet, beskrev forskerne det.
Grænsen var lige akkurat ved den yderste grænse af den varme upwelling, så det tyder ifølge forskerne på, at der er en form for sammenhæng.
Før de forlod området, satte forskerne to kameraer op, der skal observere det specielle økosystem indtil april, hvor de har planlagt at vende tilbage.
Andre artikler på Videnskab.dk:
BDSM: Hvorfor tænder nogle på smerte?
Er rige mennesker mere selviske end fattige? Ja, mener flertallet i global undersøgelse
Se, hvor hårdt din kommune bliver ramt af stormfloder i fremtiden