Vandrefalken bruger 'NFL-trick' til at jage

De mørke områder under vandrefalkens øjne hjælper den med at fokusere på byttet

Vandrefalken, Falco peregrinus, og sportsudøveren Tom Brady har noget til fælles. (Fotos: Greg Hume/CC BY-SA 3.0 — Jeffrey Beall/CC BY 3.0)
Vandrefalken, Falco peregrinus, og sportsudøveren Tom Brady har noget til fælles. (Fotos: Greg Hume/CC BY-SA 3.0 — Jeffrey Beall/CC BY 3.0)

De mørke fjer omkring vandrefalkens øjne beskytter den mod genskin fra Solen, når den jager, antyder et nyt studie.

Det skriver University of Cape Town i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Forskere har længe mistænkt, at malarstriben, de mørke fjer under falkens øjne, hjælper den med at kunne fokusere på hurtigt bevægende byttedyr i solskin.

Det fik de endelig bekræftet på en ganske enkel måde.

Læs mere på Videnskab.dk: Her er dyret med verdens mærkeligste øjne

Vandrefalken er en af de fugle i verden med størst udbredelse, så ved at sammenligne over 2.000 fotografier af vandrefalke, delt af fuglekiggere fra 94 lande, kunne forskerne se en ganske enkel sammenhæng:

Jo længere sydpå, hvor der er mere sollys, des større og mørkere malarstribe.

- Vandrefalken repræsenterer den ideelle art til at udforske denne længestående hypotese, fordi det er en af de mest udbredte fuglearter med en tilstedeværelse på alle kontinenter, bortset fra Antarktis—den bliver derfor udsat for nogle af de lyseste og nogle af de mest dunkle områder i verden, fortæller biolog og fugleforsker Arjun Amar ved University of Cape Town i pressemeddelelsen.

Hypotesen har længe været inspiration for atleter i eksempelvis amerikansk fodbold, hvor nogle bruger sort makeup under øjnene i håb om bedre at kunne se bolden, som det ses hos Tom Brady på billedet ovenfor.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Trækfugle smider flåter i din have

Hør et fiskekort synge morgenen ind ligesom fugle

Øjeblikket før katastrofen indtræffer: Se årets sjoveste dyrefotografier