Små bryster, store bryster, hængebryster, bananpatter. Kær barm har mange navne.
Omkring halvdelen af verdens befolkning ejer et par af de famøse attributter – og det er den anden halvdel af befolkningen meget taknemmelige for. Men hvorfor er det lige, at mænd er så glade for bryster?
Det har forskerne flere spændende bud på, skriver Videnskab.dk.
Evolutionsbiolog Jes Søe Pedersen fra Københavns Universitet forklarer, at bryster sandsynligvis er udviklet som en slags reklame til mænd. Men hvad de så er en reklame for, er der flere bud på. Helt nøjagtigt tre.
Bryster udstråler kønsmodenhed
Den første forklaring er, at bryster er en slags reklame for kønsmodenhed.
- Andre dyr kan lugte sig frem til, om hunnen er tilgængelig. Men menneskekvinder kommer ikke i brunst – og man kan ikke lugte sig frem til om en kvinde har ægløsning. Derfor må kvinder vise, at de er kønsmodne og relevante som partnere på anden vis, forklarer Jes Søe Pedersen.
- Kvinder skulle have et synligt signal, om at de var kønsmodne. Derfor udviklede kvinder større bryster end andre dyr – var brysterne kun til at amme med, behøvede de faktisk ikke være større end en lille a-skål.
Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Fingre afslører længden på penis
Bryster er tegn på ressourcer og sundhed
Ifølge Jes Søe Pedersen kan kvinders bryster også være en slags reklame for, at kvinden har fedt nok på kroppen.
- Det koster noget at have ekstra fedt på kroppen. Hvis man spiser nok, så får man bryster, baller og lår. Derfor kan bryster signalere, at kvinden har ressourcer nok til blandt andet at udvikle bryster og dermed også til at føde og opfostre et barn; hun signalerer, at hun er i god stand.
Jes Søe Pedersen har en sidste mulig forklaring på mændenes lange blikke. Den har at gøre med vores opvækst og genetiske sammensætning.
Læs også hos Videnskab.dk: Forskers sexvideo set over 3 millioner gange
Bryster kan nemlig også være en slags reklame for generel sundhed og gode gener.
- Hvis man har højt østrogenindhold, som kvinder har, så bliver kroppen lettere mere skæv, og det kan for eksempel gå ud over brysterne, som kan blive forskellig størrelse, forklarer Jes Søe Pedersen.
- Men hvis kroppen er opfostret godt, så formår den at kompensere, udligne skævheden og gøre kroppen symmetrisk alligevel.
Brysterne har erstattet numsen
Professor i social- og personlighedsopsykologi ved Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen spæder til med en helt fjerde forklaring.
For 4 millioner år siden rejste vi mennesker os nemlig op på to ben, og på samme tid ændrede vores parringsakt sig til at foregå forfra i stedet for bagfra, som det tidligere havde gjort.
Læs også hos Videnskab.dk: En stor bagdel kan være en stor fordel
- Før i tiden parrede vi os bagfra, og derfor var numsen mere central. Men da vi begyndte at parre os forfra, i takt med at vi rejste os op, så rykkede nøglestimulien op foran. Man kan sige, at brysterne erstattede numsen, forklarer Henrik Høgh-Olesen.
- Hvis man tænker over det, så ligner brysterne jo også en numse – det er to fyldige ting med en revne i midten. Brysterne skal altså ligne den røv, som vi tændte på i gamle dage, da vi havde sex bagfra.
Skal man stole på psykologen, kan det altså forklares forholdsvis simpelt:
- Det, vi er fascinerede af, er, at kvinden har fået en bagdel oppe foran, siger Henrik Høgh-Olesen.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Hvorfor er kendissers bryster frække?