35.000 år.
Så gammel forventes en mumificeret baby-mammut, som er blevet fundet i det nordlige Canada, at være. Det skriver The Guardian.
Det var en ung minearbejder, som gjorde det vilde fund i guldgraverområdet Klondike. Han slog alarm, da hans frontlæsser ramte noget uventet i permafrosten.
Særdeles velbevaret
Det skulle vise sig at være noget af et opsigtsvækkende fund, som den unge minearbejder havde gjort. En 140 centimeter lang mumificeret baby-mammut.
Kadaveret er særdeles velbevaret og bliver kaldt 'det vigtigste palæontologiske fund i Nordamerika'.
Ifølge The Guardian betragtes dyret som det mest komplette mumificerede pattedyr fundet på kontinentet. Den lille kæmpe har fået navnet Nun cho ga.
Utroligt fund
En palæontolog har efterfølgende kaldt den unge minearbejders fund for 'et af de mest utrolige mumificerede istidsdyr, der nogensinde er opdaget i verden'.
Nun cho ga forventes at have været lidt over en måned gammel, da den mistede livet.
Geologer har fundet et stykke græs i kadaverets mave, hvilket indikerer at Nun cho gas sidste stund blev brugt på på at græsse. Den næsten perfekte stand indikerer, at dyret muligvis er blevet fanget i mudder og efterfølgende er frosset.