Vildt! Mystiske livsformer dybt under Antarktis

Forskerne ved ikke, hvilke arter de har fundet under isen

På billedet kan man se de nyopdagede livsformer. (Foto: Dr. Huw Griffiths/British Antarctic Survey).
På billedet kan man se de nyopdagede livsformer. (Foto: Dr. Huw Griffiths/British Antarctic Survey).

'Life finds a way', sagde den fiktive karakter Dr. Ian Malcolm i filmklassikeren Jurassic Park fra 1993.

Det ville ikke være overraskende, hvis forskerne, der har gjort et utroligt fund dybt under Antarktis, har sagt det samme.

Under mere end 890 meter is, omkring 1.233 meter under havets overflade ved Filchner-Ronne-ishylde, har forskere fundet flere livsformer. Det skriver mediet ScienceAlert ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video fra forskernes ekspedition.

Efter at have boret otte forskellige steder i isen har forskere fundet 1 svamp med stok, 15 svampe uden stok, samt 22 uidentificerede organismer med stilk, der kan være alt fra svampe til en form for gople.

Læs mere på Videnskab.dk: Endnu et ‘perfekt’ firkantet isbjerg er dukket op i Antarktis – hvad er forklaringen?

Konklusionen fra forskerholdet er klar:

Der er masser af liv i et miljø, som forskere anser som et af de mindst beboelige på Jorden.

- Denne opdagelse er et af disse heldige uheld, der skubber ens idéer i en ny retning og viser os, at livet i havet under Antarktis er helt specielt, og at livsformerne har tilpasset sig til at leve i en frossen verden, siger biogeografen Huw Griffiths ved British Antarctic Survey, til ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Opdagelsen leder forskerne til et væld af nye spørgsmål om fundet ved Filchner-Ronne-ishylden, der er 260 kilometer bred.

Læs mere på Videnskab.dk: Mød ‘gletsjer-mus’: Mystiske moskugler bevæger sig, men ingen ved hvorfor

Hvad spiser organismerne? Hvor lang tid har de været der? Er hele iskappen under Antarktis fyldt med liv? Er der tale om helt nye livsformer, som man aldrig har set før? Og hvad sker der med livsformerne, hvis iskapperne smelter og kollapser?

Disse spørgsmål skal forskerne forsøge at besvare i den nærmeste fremtid.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Frontiers in Marine Science.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Verdens dybeste ferskvandsgrotte er meget dybere, end vi troede

Sådan ser der ud 4.000 meter under isen i Arktis

Hvad er det for et mærkeligt havvæsen, der er skyllet op på dansk strand

 

5 kommentarer
Vis kommentarer