10.000 måne-billeder sætter sejlivet konspirationsteori på hård prøve

10.000 billeder fra Apollo-missionerne blev offentliggjort mandag. Selvfølgelig er de ægte, siger dansk rumforsker

De mange billeder har ligget som filmruller hos NASA. Nu er de scannet, så alle kan se de historiske billeder digitalt (Foto: Via Flickr og NASA)
De mange billeder har ligget som filmruller hos NASA. Nu er de scannet, så alle kan se de historiske billeder digitalt (Foto: Via Flickr og NASA)

En lang række konspirationsteoretikere har siden månelandingen i 1969 fremsat utallige teorier, der alle handler om at bevise én ting:

Månelandingen var fusk og humbug og optaget i et tv-studie.

Hver fjerde brite tror ikke på, at månelandingen fandt sted, og seks procent af amerikanerne tvivler på deres egne landsmænd. Hvorfor blafrede flaget? Hvorfor er der ingen stjerner på billederne? Teorierne er mange, og det er tvivlerne også.

Se også: Aldrig set før: 10.000 Apollo-billeder offentliggjort

I går blev Project Apollo offentliggjort. 10.000 billeder fra de mange Apollo-missioner, hvor en stor del aldrig tidligere er blevet publiceret, er nu tilgængelige for offentligheden.

Da Ekstra Bladet i går viste nogle af de nyligt offentliggjorte billeder, var mange fra Nationen! i tvivl.

- Troede da at de ville photoshoppe billederne ordentligt, inden de sendte dem ud. Mon de også har lagt billederne med de sten som var nummererede, skriver Frank B. blandt andet.

- Hvorfor er kan man ikke se stjernerne på de billeder hvor månemændene går rundt og rummet er kulsort? Blæser det på månen eller rusker månemanden flaget? Lidt mærkeligt, skriver Medusa W.

Det var dog ikke alle, der var lige skeptiske.

- Selvfølgelig kan du ikke se stjerner på billederne, kameraerne var stillet til at tage billeder af oplyste ting, der er ikke støv på landeren, fordi der ikke er atmosfære, og støvet derfor bare blev blæst væk, de havde brugt meget tid på at træne med kameraerne, og vi har ikke set de mislykkede billeder, selvfølgelig er der ikke noget krater, der er ingen luft på månen, og tyngdekraften er kun en sjettedel af hvad den er på Jorden, skriver Leif P.

Så forstår man ikke, hvordan verden hænger sammen

Ifølge seniorforsker i solsystemfysik på DTU Space, Ib Lundgaard Rasmussen, er der absolut ingen grund til at betvivle hverken billederne eller selve rumrejserne og månelandingerne.

- Uanset sund fornuft, så ville russerne have lavet larm, hvis ikke det var sandt, fortæller seniorforskeren.

Ib Lundgaard Rasmussen forstår ikke, at nogen overhovedet kan sætte spørgsmålstegn ved, at mennesket har gået på månen. For ham er der ingen tvivl om, at Neil Armstrong 20. juli 1969 ytrede de kendte ord 'Et lille skridt for mennesket, et stort spring for menneskeheden', mens han tog menneskets første skridt på månen.

- Hvis ikke man tror på det, så forstår man ikke, hvordan verden hænger sammen.

Ib Lundgaard Rasmussen har desuden i forbindelse med sit arbejde set flere af billederne før. Hans store drøm er at finde liv andre steder i rummet - enten på Mars eller i andre solsystemer. Og så ville han ønske, at man havde foretaget flere rejser til månen - en rejse der ikke er foretaget siden 1972, da Apollo-missionerne sluttede.

Ifølge seniorforskeren var amerikanernes mål nået; mennesket havde gået på månen.
 

Lidt over to måneder efter Apollo 8 landede, sendte man næste Apollo af sted. Denne gang skulle den i et kredsløb om jorden, hvor man skulle teste forskellige moduler, som kunne gøre amerikanerne klar til at lande på månen. Desuden lavede man den første amerikanske rumvandring, som kan ses på billedet her. Bemærk desuden, at man kan se jordens spejlbillede i astronautens hjelm. Apollo 9 var hjemme igen efter 10 dage (Foto: Via Flickr og NASA)
Lidt over to måneder efter Apollo 8 landede, sendte man næste Apollo af sted. Denne gang skulle den i et kredsløb om jorden, hvor man skulle teste forskellige moduler, som kunne gøre amerikanerne klar til at lande på månen. Desuden lavede man den første amerikanske rumvandring, som kan ses på billedet her. Bemærk desuden, at man kan se jordens spejlbillede i astronautens hjelm. Apollo 9 var hjemme igen efter 10 dage (Foto: Via Flickr og NASA)

Donn F. Eisele var med på Apollo 7, der var det første bemandede Apollo-fartøj. Det rejste fra jorden i 1968 og var af sted i lidt over ti dage. Egentlig skulle Apollo 1 have haft mandskab med, men det gik i brand inden affyring, og det dræbte de tre passagerer om bord. Apollo 7 overtog Apollo 1's mission og var 163 gange om jorden i et kredsløb (Foto: Via Flickr og NASA)
Donn F. Eisele var med på Apollo 7, der var det første bemandede Apollo-fartøj. Det rejste fra jorden i 1968 og var af sted i lidt over ti dage. Egentlig skulle Apollo 1 have haft mandskab med, men det gik i brand inden affyring, og det dræbte de tre passagerer om bord. Apollo 7 overtog Apollo 1's mission og var 163 gange om jorden i et kredsløb (Foto: Via Flickr og NASA)

På Apollo 16-missionen kom månebilen atter i omdrejninger. Det skete i april 1972, hvor fartøjet blev det første, der landede på højdedragene af månen - det vil sige de sorte pletter, vi kan se med det blotte øje her fra jorden. Missionen varede 11 dage, og astronauterne tog lige knap 100 kilo månemateriale med hjem. Denne gang var det materiale fra netop de høje områder på månen, hvilket gjorde det muligt for forskerne at undersøge geologisk støv, som var ældre end det, de hidtil havde fået hjem til jorden (Foto: Via Flickr og NASA)
På Apollo 16-missionen kom månebilen atter i omdrejninger. Det skete i april 1972, hvor fartøjet blev det første, der landede på højdedragene af månen - det vil sige de sorte pletter, vi kan se med det blotte øje her fra jorden. Missionen varede 11 dage, og astronauterne tog lige knap 100 kilo månemateriale med hjem. Denne gang var det materiale fra netop de høje områder på månen, hvilket gjorde det muligt for forskerne at undersøge geologisk støv, som var ældre end det, de hidtil havde fået hjem til jorden (Foto: Via Flickr og NASA)

I sommeren 1971 blev der for første gang kørt med månebil på månen. Det skete, efter Apollo 15 landede deroppe i juli. Da besætningen vendte hjem 12 dage senere, blev missionen kaldt den mest succesfulde månemission til dato, fordi forsøgene gik helt efter planen. Blandt andet målte man gammastråling på månen, man benyttede et specielt kortlægningskamera, og en af astronauterne brugte samlet set 18 en halv time på månen (Foto: Via Flickr og NASA)
I sommeren 1971 blev der for første gang kørt med månebil på månen. Det skete, efter Apollo 15 landede deroppe i juli. Da besætningen vendte hjem 12 dage senere, blev missionen kaldt den mest succesfulde månemission til dato, fordi forsøgene gik helt efter planen. Blandt andet målte man gammastråling på månen, man benyttede et specielt kortlægningskamera, og en af astronauterne brugte samlet set 18 en halv time på månen (Foto: Via Flickr og NASA)

398 kommentarer
Vis kommentarer