17-årig i praktik hos Nasa: Gør vild opdagelse

Teenagedrengen fandt en planet under et praktikforløb hos Nasa

Nasa kalder planeten for 'en spændende ny verden'. Få mere at vide om 'TOI 700 d' her. Video: Nasa

Wolf Cukier sigtede efter stjernerne og opdagede en ny, stor planet.

6,9 gange større end Jorden skulle det endda vise sig. Det kan blandt andre ABC News og CNN berette.

Det skete, mens den 17-årige dreng var i praktik hos Nasa.

- Omkring tre dage inde i mit praktikforløb, så jeg et signal fra et system ved navn TOI 1338. Først troede jeg, det var en stjerneformørkelse, men det viste sig at være en planet, siger Wolf Cukier.

Teenageren fra New York var ved at kigge data fra TESS-missionen igennem, da han pludselig slog øjnene op og undersøgte en potentiel planet. Missionen har førhen opdaget flere planeter, siden den gik i luften i sommeren 2018.

En illustration af planeten TOI 700 d, som ifølge Nasa har mulighed for at besidde flydende vand. - Foto: Handout/Ritzau Scanpix Samfund - 7. jan. 2020 - kl. 07:53 Nasa: Vi har fundet jord-lignende planet

Den nyopdagede planet ved navn TOI 1338 b blev fundet godt 1.300 lysår væk og er den eneste i sit system, der kredser om to sole. Lidt ligesom Luke Skywalkers hjemplanet Tatooine i filmen 'Star Wars'.

Cukier fortæller, at det var svært at bevise sin opdagelse, men dataen blev ved med at bekræfte det.

- Vores selvtillid gik op og ned et par gange, men til sidst i forløbet var vi sikre på, vi havde fundet en planet, siger han.

TESS-missionen bruger fire forskellige kameraer til at undersøge det samme område i rummet. De tager et billede hvert 30. minut, som bliver sammenlignet for at se, hvordan lysstyrken varierer blandt de forbipasserende stjerner, og hvis en planet eventuelt skulle passere en af stjernerne.

375 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere