18.000 år: Er dette verdens ældste hund?

En velbevaret hund fra is-tiden, som blev fundet i 2018, er nu dateret til at være 18.000 år gammel

Dogor her er særdeles velbevaret i forhold til, når man tænker på, dem er fra istiden. Foto: Kennedy News/Sergey Fedorov
Dogor her er særdeles velbevaret i forhold til, når man tænker på, dem er fra istiden. Foto: Kennedy News/Sergey Fedorov

'Dogor' kan meget vel være den ældste hund, der er kendskab til. Og muligvis en af de første hunde overhoved.

Den blev fundet i 2018 i Sibirien og har siden været undersøgt af et par forskere.

Hunden, hvis navn kommer af et spin på det engelske 'hund' eller 'ulv', viser sig nemlig at stamme fra omkring den tid, hvor mennesket begyndte at gøre ulve tamme. Det skriver The Siberian Times.

Forskerne Love Dalén og Dave Stanton har undersøgt dyret for, om der er tale om en hund eller en ulv. Viser det sig at være førstnævnte, kan det hjælpe forskere med at vurdere, hvornår man først begyndte at tæmme den vilde ulv.

Artiklen fortsætter under billedet.

Særligt tænderne er i god stand, vurderer forskerne. Foto: Kennedy News/Sergey Fedorov
Særligt tænderne er i god stand, vurderer forskerne. Foto: Kennedy News/Sergey Fedorov

Dyret er yderst velbevaret, vurderer svenske Love Dalén, der også påpeger, at det føles som et dyr, der er dødt for nylig, fordi det er ganske velbevaret og blev fundet i permafrost og is.

- Det er ret fedt. Når man tænker over det, så har dyret jo levet på samme tid som bjergløver, mammutter og uldhårede næsehorn, siger Dalén.

Forskerne vidste ikke, hvor gammel et dyr, der var tale om, da det blev fundet.

- De sagde, de havde fundet den i permafrosten, men her finder man også ting, der er et par hundrede år eller årtier gamle, siger Dalén.

- Så vi var spændte, men også skeptiske, da vi anvendte Kulstof-14-dateringen, tilføjer han.

Kulstof 14-datering bruges til at bestemme ret præcist, hvor gammelt noget organisk materiale er, eksempelvis døde træer, mennesker eller dyr.

Love Dalén er en af de forskere, der har undersøgt det forhistoriske dyr. Foto: Kennedy News and Media
Love Dalén er en af de forskere, der har undersøgt det forhistoriske dyr. Foto: Kennedy News and Media

Resultatet af testen skulle dog vise, at der var tale om et 18.000 år gammelt fund. Et resultat, der potentielt kan bruges til meget for forskerne.

- Hvis det viser sig at være en hund, vil jeg mene, at der er tale om den ældste bekræftede hund, vurderer Love Dalén.

Årsagen til at dyret er så velbevaret menes at være, at den blev fundet i en tunnel, der blev omsluttet af permafrosten.

Koalaen Lews måtte desværre aflives tirsdag. Men flere andre koalaer kæmper stadig en brav kamp. Foto: Koala Hospital Port Macquaire / Port Stephens Koalas Samfund - 27. nov. 2019 - kl. 14:21 Lewis' tre koala-'brødre' kæmper for deres liv

Foto: Rivet Samfund - 24. nov. 2019 - kl. 23:42 Hund bliver bedste venner med efterladt giraf

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere