30. juni bliver forlænget med et sekund

Månens tyngdekraft har gjort, at Jorden roterer langsommere om sig selv, og dagene bliver millisekunder længere. For at kompensere for de længere dage får den 30. juni tildelt et sekund mere at leve i

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De fleste regner med, at den ene dag har lige så mange timer, minutter og sekunder som den næste, men sådan er det ikke altid.

30. juni vil være et sekund længere i 2015, da der bliver indført et ‘skudsekund’. Det er for at afstemme forskellen mellem to definitioner af tid: Den astronomiske og atomurets. Det skriver Videnskab.dk.
 

Før 1950’erne blev tiden fastlagt af Solens position på himlen, der blev målt af instrumenter, som fulgte Jordens rotation. Men Jordens rotation er ikke jævn.

Den er er blevet langsommere, da Månens tyngdekraft ‘trækker’ i Jorden og forlænger dagene med 1,7 millisekunder per århundrede.

I flere århundrede har man været bevidst om dagenes svingende længde, men det er kun, siden atomuret blev opfundet i 1950’erne, at det har givet anledning til bekymring uden for astronomiens verden.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er tid?
 

Atomuret er både en langt mere stabil og let anvendelig metode til tidsbestemmelse. Atomuret reguleres ved frekvensen af elektromagnetisk stråling, som udsendes eller absorberes ved kvanteovergange i cæsiumatomer eller molekyler.

Der gik ikke lang tid, før man begyndte at bruge atomure til at kontrollere de standardfrekvente radiosendere, som telekommunikationsteknikere kunne bruge til at korrigere og synkronisere deres udstyr.

Da disse sendere blev opgraderet, så de både sendte et puls-per-sekund signal og en tid- og dato-kode, blev International Telecommunication Union i Genève bedt om at finde en standarddefinition af tid.

Læs mere på Videnskab.dk: Contextual computing: Dine ting overvåger dig

Det resulterede i ‘Coordinated Universal Time’ (Koordineret universaltid), som blev forkortet til UTC, for at gøre franskmændene glade. UTC-tid er fastlagt ud fra et antal atomure, som fulgte den astronomiske fastlæggelse, kaldet UT1, inden for et sekund.

Spørgsmålet var, hvordan man synkroniserede disse to tidsskalaer og derefter fik dem til at forblive synkrone. Til at starte med justerede man transmissionsfrekvensen, og derved ændrede man sekundets længde, eller man tilføjede millisekunds forsinkelser på forudbestemte tidspunkter. Det forårsagede problemer og forstyrrede tidsindstillet elektronik, for eksempel det europæiske fjernsyns 50hz signal.

I slutningen af 1960’erne blev UTC ændret, og sekundets længden blev holdt konstant. I stedet synkroniserede man de atomiske og astronomiske definitioner omfattet i UTC ved at indføre eller springe et sekund over. Skudsekundet blev indført for første gang i juni 1972. Siden da har Earth Orientation Centre i Paris bekendtgjort yderligere 24.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Nu er vinderne kåret: De mest fascinerende astronomibilleder 2014

Vampyr-blækspruttes utrolige sexliv afdækket
 

For flere spændende artikler om ny forskning tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere