480 millioner år: Forskere finder verdens ældste kø

…Og der er stadig ingen, der har åbnet en kasse mere

Leddyret Ampyx priscus tilhørte de forhistoriske trilobitter, der nu er uddøde. (Foto: Jean Vannier, Laboratoire de Geologie de Lyon)
Leddyret Ampyx priscus tilhørte de forhistoriske trilobitter, der nu er uddøde. (Foto: Jean Vannier, Laboratoire de Geologie de Lyon)

Når du står i kø i supermarkedet, er det ikke nødvendigvis et nyt fænomen, som er udsprunget af vores moderne samfund.

En gruppe forskere fra Frankrig, Schweiz og Marokko har nemlig fundet fossiler, som antyder, at dét at befinde sig i kø af andre individer kan dateres helt tilbage til for 480 millioner år siden. Det skriver phys.org ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se dyrenes  nulevende slægtning, dolkhalen.

I Marokko har forskerne fundet fossiler, som ligger i en næsten snorlige linje - alle med hovedet i samme retning.

Fossilerne af dyret Ampyx piscus er en art af trilobitter, som er et uddødt leddyr. Ampyx piscus kunne godt minde lidt om en forvokset bænkebider.

Læs mere på Videnskab.dk: Sære væsner i Stillehavet fanget på kamera

Forskerne mener, at det at dyrene stod i en form for kø efter hinanden kunne have visse fordele, hvis man ser det i et evolutionært perspektiv.

I studiet kan man læse, at de små dyr angiveligt har holdt kontakt med og styr på hinanden via de lange tentakler på højre og venstre side af dyret, som peger bagud.

Fordi dyrene er blinde, var det med stor sandsynlighed en god metode til ikke at blive væk fra hinanden.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan forebygger du rynker

De små leddyr har sandsynligvis helt med vilje dannet disse køer med hinanden, mens de har bevæget sig hen over den forhistoriske havbund.

Hvis man ser på omfanget af de lineære mønstre, og hvor konsekvente de er, er det meget usandsynligt, at kø-dannelsen blot er et resultat af havstrømme eller lignende, påpeger forskerne bag studiet.

Jean Vannier, forsker ved University of Lyon, Frankrig, er medforfatter på studiet. Han forklarer, at denne opførsel kan have noget at gøre med formering.

- Dét at leve og bevæge sig i grupper ser ud til at have været en evolutionær fordel for forhistoriske dyr, uddyber han.

Og det er ikke kun Ampyx piscus, som har haft fordel af at bevæge sig i kø-lignende mønstre for at overleve.

Den førnævnte dolkhale formerer sig i lignende mønstre ved kysten.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvor er beviserne for evolution?

Hjælp! Hvad laver denne spooky fisk i Aarhus?

En stor bagdel kan være en fordel

 

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere