50 år efter tigerspringet: LEGO og NASA laver autentisk månelander

Inden længe kan købe en LEGO-månelander, der er blåstemplet af NASA

'Ørnen' er landet i LEGO-universet - inklusiv astronauter, en måneoverflade og det amerikanske flag. (Foto: LEGO)
'Ørnen' er landet i LEGO-universet - inklusiv astronauter, en måneoverflade og det amerikanske flag. (Foto: LEGO)

Det er 50 år siden, at Apollo 11-rumskibets landingsmodul 'Eagle' landede på Månen med den amerikanske astronaut Neil Armstrong ombord.

Og det jubilæum markerer LEGO nu ved at udgive en miniature-model af den legendariske 'Eagle'-månelander i samarbejde med NASA.

Det skriver LEGO i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Selvom der er tale om en mini-udgave af rumfartøjet, kommer man ikke til at kede sig. Der vil nemlig være hele 1.087 dele, som skal samles.

Læs mere på Videnskab.dk: Helt utroligt: Se NASAs smukke billeder af Saturns måne

Neil Armstrong var det første menneske til at sætte sine fødder på Månen 20. juni 1969.

Samarbejdet mellem LEGO og NASA er opstået, fordi flere børn ifølge pressemeddelelsen er begyndt at interessere sig for rummet.

LEGO-modellen af 'Eagle' er et yderst komplekst stykke legetøj, og den kommer i flere dele, der kan skilles fra hinanden. Blandt andet vil der medfølge astronauter, en måneoverflade og det amerikanske flag.

Læs mere på Videnskab.dk: Komikere kan få vigtig rolle i første bemandede Mars-mission

Samarbejdet mellem LEGO og NASA ser imidlertid ikke ud til at stoppe her, da de nu også er i gang med at sende en legetøjs-rover på gaden.

Det falder i tråd med, at NASA har store planer om at udforske mere af overfladen på både Månen og Mars.

Flere LEGO-designere har ifølge pressemeddelelsen mødtes med NASA-medarbejdere for at sikre, at det nye legetøj så vidt muligt afspejler virkeligheden, skriver Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Prygl til konspirationsteorier om månelanding

Sådan forvandler du vand til Whisky

Mysterium om fe-cirkler i Namibia formentlig løst

 

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere