Årets vildeste naturfoto: Se storby-mus i slagsmål

28.000 foto- og naturelskere har stemt. Årets 'Wildlife Photographer of the Year' er nu fundet

Årets bedste naturfotograf har fanget to engelske mus, som mosler over et par brødkrummer i Londons undergrund. (Foto: Sam Rowley)
Årets bedste naturfotograf har fanget to engelske mus, som mosler over et par brødkrummer i Londons undergrund. (Foto: Sam Rowley)

Det er hverken majestætiske løver eller isbjørne, der pryder årets bedste fotografi af vildtlevende dyr.

Det er to små mus.

Musene kæmper om en lille bid mad, og motivet er fanget et splitsekund før, den ene triumferende piler af.

Det skriver Videnskab.dk, der har et helt galleri med alle de fantastiske billeder fra konkurrencen.

'Station squabble', hedder fotografiet og er knipset af den engelske fotograf Sam Rowley, som netop har vundet dette års ’Wildlife Photographer of the Year LUMIX People's Choice Award’.

Læs mere på Videnskab.dk: Se naturens makabre skønhed

Ud af 48.000 indsendte billeder blev 25 finalister udvalgt af Natural History Museum i London.

Nu har naturfans og andre interesserede altså stemt og kåret Sam Rowley til årets bedste naturfotograf.

- Sams billede giver os et fascinerende glimt ind i, hvordan dyreliv udspiller sig i menneskedominerede omgivelser. Musenes opførsel er formet af vores daglige rutiner, af den transport vi benytter, og af den mad vi smider ud, siger Sir Michael Dixon, som er direktør for Natural History Museum i London i en pressemeddelse.

Fotografen selv er mere end tilfreds og kalder det en »livslang drøm at vinde konkurrencen«. Han håber, at fotografiet kan »vise mennesker det uventede drama, som findes i selv de mest velkendte områder af byen,« fortæller han selv i pressemeddelelsen fra Natural History Museum i London.

Skal du et smut til London, er finalisterne udstillet på Natural History Museum frem til 31. maj.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvordan kan man forelske sig i en, man ikke bryder sig om?

Hvad er den værste måde at dø på?

Forskere fodrede edderkopper med LSD
               

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere