Abe-mødre hjælper deres sønner med at parre sig

Her kan man tale om en ekstrem grad af curling-mødre

Vi mennesker kender til arrangerede ægteskaber, og blandt bonobo-aberne i den afrikanske jungle har man noget, der minder om - dog på en lidt mere abeagtig måde.

Forskere har nemlig observeret, at mødrene blandt bonoboerne spiller en central rolle i sønnernes parringsproces.

Det skriver Videnskab.dk

Mødrene er så engagerede i familiens overlevelse og sønnernes datingliv, at de ledsager deres sønner frem til mulige partnere, mens de afskærmer dem fra og ligefrem angriber konkurrerende hanaber.

Læs også på Videnskab.dk: Legalisering af hash: Hvad kan vi lære af udlandet?

Adfærden her, som godt kunne minde om en curlingforælder, der er gået for vidt, er en helt naturlig og endda frugtbar del af parringsprocessen for bonoboer.

Forskerne slår nemlig fast, at de bonbohanner, der har en mor, som engagerer sig på denne måde, har tre gange så stor chance for at få et afkom, end de hanner, hvor moren er fraværende.

- Vi ville se, hvorvidt mødrenes adfærd ændrede deres sønners mulighed for succes (i at parre sig, red.), og det gjorde den. Mødrene havde en stærk indflydelse på, hvor mange børnebørn de fik, fortæller en af forskerne bag Martin Surbeck, der forsker i primater ved Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology i Leipzig, til The Guardian.

- Jeg har set, at en mor hev en anden han væk i benet (under parringsakten, red.). Det vil ikke altid øge deres sønners parringssucces, men det viser, at de (mødrene, red.) involverer sig på alle niveauer, tilføjer Martin Surbeck.

Ifølge Martin Surbeck er det en glimrende strategi, der sørger for, at familiens gener spredes, uden mødrene selv skal føde flere børn.

Martin Surbeck og hans kolleger har observeret grupper af vilde bonoboer i DR Congo og vilde chimpanser i Tanzania, Uganda og Elfenbenskysten.

Læs også på Videnskab.dk: Forstenet skaldyr fundet med ældgamle giga-sædceller

Mens mødrene hos begge arter assisterede deres sønner i slagsmål, så var det kun hos bonoboerne, at de observerede, at mødrene engagerede sig i parringsprocessen.

Det skyldes blandt andet, at hunnerne blandt bonoboer er mere dominerende og har højere status, end de har hos chimpanser.

Mens bonobomødrene hjælper deres sønner med kurtiseringen, så fandt forskerne ingen tegn på, at de assisterede deres døtre på samme måde.

Døtrene forlader nemlig oftest familien og gruppen for at starte sin egen familie, mens sønnerne forbliver tæt knyttede til deres mødre.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Disse fire typer bruger steroider

Hvorfor stinker tis, når man har spist asparges?

Forsker: Derfor elsker danskerne sarkasme og ironi

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere