Abestudie: Dans er måske opstået før mennesker

Der findes næsten ikke noget mere menneskeligt end at danse - eller gør der?

Et nyt studie foretaget af primatforskere ved Kyoto Universitet i Japan peger på, at det at danse faktisk er noget, der ligger helt indgroet i os, for vores nærmeste slægtninge, aberne, gør det også. 

Det skriver the Guardian ifølge Videnskab.dk.

De japanske forskere havde installeret en musikboks, der via en tunnel var tilknyttet en chimpansegruppes udendørs indhegning.

I boksen blev der spillet simple klaverstykker i to minutter ad gangen for aberne. Forskerne havde forinden hverken lært dem nogle dansetrin eller belønnet dem undervejs for deres optræden.

Læs mere på Videnskab.dk: 5.700 år gammelt tyggegummi fra Lolland afslører stenalderpiges genom

Gruppen bestod af syv chimpanser, som alle helt spontant reagerede på musikken i boksen. Enten klappede de eller svingede med til rytmerne; en enkelt stampede sågar i takt med foden.

- Chimpanser danser til en vis grad på samme måde som mennesker,  fortæller forsker og hovedforfatter bag forskningsartiklen, Yuko Hattori, til the Guardian. 

Forskningsresultaterne er udgivet i tidskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. 

Tidligere har man altid formodet, at dans var noget, der hørte mennesker til, i det utal af former som dansen historisk og kulturelt har udmøntret sig i.

Nu viser det sig, at primater også indimellem svinger træbenet.

Men det gælder nogle mere end andre.

Hattori fremhæver nemlig et andet bemærkelsesværdigt fund af undersøgelsen:

Chimpansehanner dansede oftere og voldsommere end deres kvindelige modstykker.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er dette?! Læsere har fundet 5 seje småkravl lige uden for hoveddøren

Det kan skyldes, at chimpanser lever i et patriarkalsk primatsamfund, hvor hannerne i langt højere grad end hunnerne har brug for at bruge lyd og krop til at kommunikere med. På den måde gør de både krav på og samarbejder med andre hanner for at bevare territorier, siger forskeren.

Hvordan det forholder sig med mennesker, melder studiet ikke noget om. Til gengæld kan man nu sige, at det bemærkelsesværdige resultat antyder, at dansen er noget, der er gået forud for mennesket – og formodentlig chimpansen også.

Studiet peger nemlig på, at vores trang til at danse er opstået helt tilbage til de forfædre, som vi deler med vores behårede fætre og kusiner.

- Vi har en biologisk fundament for at danse, som er dybt rodfæstet i os. Den har allerede eksisteret i en fælles forfader, der levede for omtrentlig seks millioner år siden, fortæller Hattori.

Dette betyder med andre ord, at dansen måske ligger i os, længe inden vi tager vores første spæde, rytmiske skridt.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Tusindvis af ’penisfisk’ skyllet op på strand

Ville du kunne føre en samtale med en dansker fra middelalderen?

Her er dyret med verdens mærkeligste øjne
 

39 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere