Ad! Fik 'pande-maddike' med hjem fra ferie

En britisk kvinde kom hjem med en ubuden gæst fra Ugandas tropiske regnskov.

 

En lækker tan, souvenirs eller gode minder. Det er oftest de ting, som man håber på at tage med sig hjem fra sine rejser.

En 55-årig britisk kvinde vendte dog hjem med noget, som de færreste kunne ønske sig, da hun havde været på en trekkingtur i Ugandas tropiske regnskov. Huden over hendes pandeskal var nemlig blevet bolig for en maddike, skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en skanning af maddiken i kvindens pandeskal.

Selvom tilfældet er meget sjældent, blev redningen noget så almindeligt som god, gammeldags vaseline.

Læs mere på Videnskab.dk: Ny dansk mellemistid fundet ved Trianglen i København

 

Det startede som en mindre bule i panden, som, lægerne i Storbritannien i første omgang mente, var et opsvulmet insektbid.

Så lægerne sendte kvinden hjem med en antibiotikakur, men tre dage senere vendte hun tilbage med en forvokset bule og i større smerter.

Det var her, at lægerne opdagede, at hun ikke var alene.

Nærmere undersøgelser af hævelsen viste, at der var et lille sted i bulen, hvor den lækkede vand, og det var her, at lægerne opdagede, at en sjælden regnskovs-snylter, en maddike fra en såkaldt Lund-flue, havde slået sig ned i kvindens pande.

 

Læs mere på Videnskab.dk: Gigant-dino vejede lige så meget som 12 elefanter

 

Det var en overraskende opdagelse, da Lund-fluer sædvanligvis lægger sine æg i sand og tøj og ikke i mennesker - og især ikke i hovedet på mennesker.

Teorien går på, at kvinden er blevet inficeret med ægget, da hun tørrede sit hår i et håndklæde, der havde hængt til tørre udenfor i junglen.

Når ægget efter tre dage udklækkes, finder maddiken en måde at slå sig ned på, og her vælger den oftest den tyndeste del af huden, som den siden borer sig ned i og efterlader et lille hul, så den kan trække vejret.

Herefter vokser den sig kun større, hvilket kan være ekstremt smertefuldt for den person, der tilfældigvis er blevet gjort til maddike-bolig.

 

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere vil give dig penge for at tage psykedeliske stoffer

 

Efter en uge har maddiken vokset sig færdig og er blevet til en flue, der er klar til at sprede sine vinger og forlade pubben.   

Inden det skete, fik kvinden dog opereret den ud, og selvom det kan virke som en haste-operation, så er det vigtigt, at man ikke forhaster processen, for så kan det kun gå endnu mere galt.

Maddiken kan ikke tvinges ud, da den har kroget sig fast i vævet under huden, og hvis maddiken kvases under forsøget, vil det kun lede til en endnu værre betændelse.

Lægerne formåede dog at fjerne maddiken ved at smøre vaseline på den lille åbning, hvorfra maddiken trak vejret. Det fik maddiken til at bevæge sig længere ud mod åbningen, hvilket gjorde det muligt for lægerne at fjerne den.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

 

Er cola godt mod dårlig mave?

Fandt holocaust virkelig sted?

 

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere