ADHD-børn kan finde nattero med en app

Mens forældrene bliver mere og mere trætte, kan det være særdeles svært at få børn med ADHD til at falde til ro ved sengetid. Derfor vil forskere nu strukturere børnenes hverdag med en app. De foreløbige resultater ser lovende ud.

Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP

- Der er en råben og skrigen fra alle sider, selv fra vores, lige indtil en halv time før han ligger i sin seng. Der har været tidspunkter, hvor jeg næsten ikke havde styrken til at lægge ham i seng- .

Udtalelsen optræder i et videnskabeligt studie, og den kommer fra et forældrepar, hvis søn har ADHD. Det skriver Videnskab.dk.

Mange forældre til børn med ADHD gruer for den tid på aftenen, hvor barnet skal puttes. Børnene er ofte urolige og impulsive, og det skaber frustrationer i dagligdagen – særligt om morgenen og ved sengetid -, forklarer ph.d.-studerende Tobias Sonne.

Med det i baghovedet er han og andre forskere ved at udvikle en forskningsbaseret mobil-app, som skal give børn og forældre den struktur, der skal til for, at aften og morgen kan forløbe smertefrit for mor, far og barn.

Læs mere på Videnskab.dk: ADHD og autisme kan opdages allerede før 2 års-alderen

Idéen om, at teknologi kan hjælpe forældrene i dagligdagen, hvor professionelle ikke er der til at støtte dem, får ros fra klinisk professor Per Hove Thomsen.

- Det er en videreførelse af det, man har siddet og snakket om hos lægen eller psykologen. Ny teknologi er jo fint i den sammenhæng, så jeg tænker det absolut som et plus,- siger Per Hove Thomsen.

App strukturerer aftenen

Forældrenes problem er, at det er svært at skabe ro og struktur omkring sengetid. Det hjælper appen til ved at føre både børn og forældre gennem en række faste opgaver, som familien selv har besluttet, før barnet skal sove.

  • Forældrene skal for eksempel minde barnet om, at de snart skal i seng, de skal lægge nattøj frem, lufte ud eller lignende.
     
  • Børnene har deres egen liste over opgaver de skal igennem: for eksempel at pakke skoletasken, tage nattøj på eller sige godnat til hunden. Til sidst får de en belønning.

Læs mere på Videnskab.dk: Sprogforsinkelser og ADHD hænger sammen

Appen er indtil videre afprøvet som et pilotprojekt på 13 familier med børn på 6 til 12 år. Her rapporterede forældrene, hvor selvkørende børnene var, og hvor frustrerede aftenrutinerne gjorde dem, 14 dage før de afprøvede appen, og de 14 dage, hvor de brugte den.

- Hver dag har vi bedt forældrene evaluere, hvor frustrerede og stressede de var. Det er helt utroligt, hvor meget det har ændret sig i en positiv retning,-  siger Tobias Sonne. Han kommer fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet og skriver ph.d. om, hvordan teknologi kan støtte børn med ADHD.

Læs mere om, hvad børnene har fået ud af appen, på Videnskab.dk.
 

Andre artikler fra Videnskab.dk: Hvordan får stjernerne deres navne?

Andre artikler fra Videnskab.dk: Pædagoger bruger ulovlig magt mod børn hver dag

Andre artikler fra Videnskab.dk: Kattes adfærd kan føre til nabostrid

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere