Ældgammel sæd fundet i rav

Forskerne vurderer at sæden, der stammer fra muslingekrebs, er 100 millioner år gammel

En nulevende muslingekrebs, og dens sammenfoldede sædcelle, som mod al forventning næsten er identisk med sin 100 millioner år gamle forfaders. (Foto: Anna Syme/CC 3.0 & R. Matzke-Karasz, henholdsvis)
En nulevende muslingekrebs, og dens sammenfoldede sædcelle, som mod al forventning næsten er identisk med sin 100 millioner år gamle forfaders. (Foto: Anna Syme/CC 3.0 & R. Matzke-Karasz, henholdsvis)

Forskere fra Kina og Storbritannien har gjort en noget usædvanlig opdagelse: flere millioner år gammel sæd.

Den ældgamle sæd hører til en gruppe af krebsdyr kaldet muslingekrebs, som forskerne fandt foreviget i et 100 millioner år gammelt stykke rav.

Sæden er dermed den ældste i verden og hele 83 millioner år ældre end det hidtil ældste fund.

Det skriver Science Alert, ifølge Videnskab.dk

Gennem en røntgenfotograferingsteknik kaldet mikroCT-skanning, har forskerne fået et komplet 3D-billede af ravets indhold, inklusive krebsdyrene.

Muslingekrebsene var ikke større end 0,6 millimeter, men må, på trods af deres lille størrelse, siges at bruge stort skyts.

Deres sædceller vurderes nemlig, ifølge Science Alert, at være mindst 0,2 millimeter lange, en tredjedel af deres kropslængde, og dobbelt så lang som en menneskelig sædcelle.

Krebsdyrsædcellen leveres dog i et kompakt format, da den er viklet ind i sig selv som en lille bold, når den sendes afsted.

Læs mere fra Videnskab.dk: Hvorfor skyder mænd ikke al sæden af, når de får udløsning?

Men det bemærkelsesværdige ved fundet er faktisk ikke sædcellerne i sig selv.

De forhistoriske muslingekrebs’ efterkommere findes nemlig stadig den dag i dag, og det viser sig, at deres forplantningsmekanisme stort set ikke har forandret sig i de 100 millioner år – heller ikke med hensyn til kæmpesæd, skriver Science Alert.

Forskerne selv kalder det et 'altafgørende eksempel på evolutionær stasis (stilstand, red.).'

Læs mere på Videnskab.dk: Forhistorisk helvedsmyre spidder kakerlak i 99 millioner år gammel ravklump

Det er et fænomen, hvor organismer næsten ikke undergår udvikling, og det forbløffer, da forplantningsmekanismer ellers er et område, man normalt forbinder med stor evolutionær foranderlighed.

Alt andet lige kan man formode, at de små krebsdyr døde lykkelige.

- Det faktum, at sædreceptorerne i hunnerne er i en udvidet tilstand, da de er fyldt med sæd, indikerer, at en succesfuld forplantning fandt sted, kort tid før dyrene blev fanget i ravet, skriver forskerne bag studiet, ifølge Science Alert. Det skriver Videnskab.dk

 

Andre artikler fra Videnskab.dk

2.200 år gammel krigergrav kaldes et af de største arkæologiske fund i Storbritannien

Alle mænd har engang været kvinder

Hvordan så vikingerne egentlig ud?
 

30 kommentarer
Vis kommentarer