Ænder får kæmpepenis af at give de andre tæsk

Skarveænder får længere penis af at tæve de andre, viser et canadisk studie. Til gengæld bliver deres penis mindre, hvis de selv får tæv

Både for skarveænder og for bjergænder (billedet) kan penislængden ændre størrelse. Foto: CC0 Creative Commons
Både for skarveænder og for bjergænder (billedet) kan penislængden ændre størrelse. Foto: CC0 Creative Commons

Giv de andre en omgang tæsk og få længere penis. Men pas på, at det ikke er dig, der får tæsk, for så bliver din penis kortere!

Så kontant er det indrettet hos skarveænderne, viser et amerikansk studie. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan også kan se et billede af ordentlig ande-penis.

'Andrikker har udviklet deres lange penisser i et forsøg på at fratage hunnerne kontrollen over parringen, men nu kan vi se, at konkurrencen mellem hannerne om at have den længste penis til at befrugte hunnerne med også har indflydelse på forskelle i penisstørrelse inden for arten,' fortæller ph.d. og forsker ved Mount Hollyoak College, Patricia Brennan, der står bag det nye studie, til Videnskab.dk.

Andrikker voldtager hunnerne
Går man en tur ved en dansk sø om foråret, vil man se andrikker jagte enlige hunner og udøve meget voldsomme parringer med dem.

Læs mere på Videnskab.dk: Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

Disse 'voldtægter' kan foregå over meget lang tid, og i yderste konsekvens kan hunnerne dø af udmattelse.

Som modsvar på andrikkernes overgreb har hunnerne udviklet en udposning på kloakken (skedeåbningen), som forhindrer hannerne i at trænge ind.

Hannernes modsvar har været at vokse længere og længere penisser til alligevel at kunne befrugte hunnerne trods deres modstand, og derfor har andrikker med tiden udviklet forholdsvis store penisser.

Det er dette kapløb om at have den længste penis, som det nye studie giver indsigt i.

Bjergænder får stor penis sammen
Patricia Brennan undersøgte også bjergænder, der er mindre end skarveænderne, i sit studie.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor ’voldtager’ sæler pingviner?

Hos bjergænderne afhænger andrikkens penislængde i stedet af, om de bliver holdt i enten grupper eller i par i løbet af ynglesæsonen.

De bjergandrikker, der lever i grupper med andre andrikker og derfor skal kappes om at befrugte hunnerne, får længere penisser end de andrikker, der lever isoleret i et par med en hun.

Bjergandrikkerne, der har en partner, har nemlig ikke behov for at vokse så lang en penis til at konkurrere med andre hanner om at aflevere deres sæd så langt oppe i hunnen som muligt og dermed øge deres chancer for at blive far til hendes afkom.

Det nye studie viser dermed, at både skarveænder og bjergænder kan tilpasse deres kønsorganer efter deres miljø.

Andre artikler på Videnskab.dk

Seks af de særeste sex-vaner hos dyr

Dommedagsprofeter på banen igen: Jorden går under på lørdag

Nyt studie: Dine ansigtstræk afslører din sexlyst

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen