Aldrig set før: 10.000 Apollo-billeder offentliggjort

Det store galleri har været undervejs siden 1999, og tæller billeder, der går helt tilbage til 1968

De mange billeder har ligget som filmruller hos NASA. Nu er de scannet, så alle kan se de historiske billeder digitalt (Foto: Via Flickr og NASA)
De mange billeder har ligget som filmruller hos NASA. Nu er de scannet, så alle kan se de historiske billeder digitalt (Foto: Via Flickr og NASA)

Gamle billeder af astronauter i det første bemandede Apollo-fartøj og helt unikke fotos af jorden taget i 1968.

Det har taget mange år for amerikanske Kipp Teague at scanne omkring 10.000 fotografier fra de bemandede Apollo-missioner. Ikke desto mindre har han holdt fast, og i dag blev det store projekt offentliggjort som 'The Apollo Project'. Et projekt, der gør det muligt for alle rum-interesserede at få et helt særligt indblik i alle de bemandede Apollo-missioner.

Kipp Teague har blandt andet fået adgang til billederne ved hjælp af NASA. Oprindeligt blev de taget med de bedste Hasselblad-kameraer, man kunne få, og amerikaneren har så siden gjort dem digitale.

Ekstra Bladet har her samlet et lille udsnit af det store galleri med beskrivelser af højdepunkterne fra de enkelte Apollo-missioner. Du kan se alle billederne her.

Donn F. Eisele var med på Apollo 7, der var det første bemandede Apollo-fartøj. Det rejste fra jorden i 1968 og var af sted i lidt over ti dage. Egentlig skulle Apollo 1 have haft mandskab med, men det gik i brand inden affyring, og det dræbte de tre passagerer om bord. Apollo 7 overtog Apollo 1's mission og var 163 gange om jorden i et kredsløb (Foto: Via Flickr og NASA)
Donn F. Eisele var med på Apollo 7, der var det første bemandede Apollo-fartøj. Det rejste fra jorden i 1968 og var af sted i lidt over ti dage. Egentlig skulle Apollo 1 have haft mandskab med, men det gik i brand inden affyring, og det dræbte de tre passagerer om bord. Apollo 7 overtog Apollo 1's mission og var 163 gange om jorden i et kredsløb (Foto: Via Flickr og NASA)

Apollo 8 blev også sendt af sted i 1968. Den blev sendt i kredsløb om månen, men havde ikke et landingsmodul med, og derfor landede den ikke. Rumkapløbet mellem russerne og amerikanerne er en af grundene til, at NASA kun forberedte sig fire måneder på Apollo 8-missionen. Besætningsmedlemmerne fejrede jul i kredsløb om månen, og det blev der lavet et meget populært tv-program fra. De tre personer om bord var hjemme, en uge efter de tog af sted (Foto: Via Flickr og NASA)
Apollo 8 blev også sendt af sted i 1968. Den blev sendt i kredsløb om månen, men havde ikke et landingsmodul med, og derfor landede den ikke. Rumkapløbet mellem russerne og amerikanerne er en af grundene til, at NASA kun forberedte sig fire måneder på Apollo 8-missionen. Besætningsmedlemmerne fejrede jul i kredsløb om månen, og det blev der lavet et meget populært tv-program fra. De tre personer om bord var hjemme, en uge efter de tog af sted (Foto: Via Flickr og NASA)

Lidt over to måneder efter Apollo 8 landede, sendte man næste Apollo af sted. Denne gang skulle den i et kredsløb om jorden, hvor man skulle teste forskellige moduler, som kunne gøre amerikanerne klar til at lande på månen. Desuden lavede man den første amerikanske rumvandring, som kan ses på billedet her. Bemærk desuden, at man kan se jordens spejlbillede i astronautens hjelm. Apollo 9 var hjemme igen efter 10 dage (Foto: Via Flickr og NASA)
Lidt over to måneder efter Apollo 8 landede, sendte man næste Apollo af sted. Denne gang skulle den i et kredsløb om jorden, hvor man skulle teste forskellige moduler, som kunne gøre amerikanerne klar til at lande på månen. Desuden lavede man den første amerikanske rumvandring, som kan ses på billedet her. Bemærk desuden, at man kan se jordens spejlbillede i astronautens hjelm. Apollo 9 var hjemme igen efter 10 dage (Foto: Via Flickr og NASA)

Apollo 10 blev sendt af sted i maj 1969. Det var generalprøven til den faktiske månelanding, og missionen gik således ud på at komme i kredsløb om månen og teste de moduler, som skulle gøre den kommende månelanding mulig. Selve månemodulet kom så tæt på som 15,6 kilometer til månens overflade. Den succesfulde mission gjorde, at man følte sig klar til at lande på månen med Apollo 11. Apollo 10 var hjemme igen efter otte dage (Foto: Via Flickr og NASA)
Apollo 10 blev sendt af sted i maj 1969. Det var generalprøven til den faktiske månelanding, og missionen gik således ud på at komme i kredsløb om månen og teste de moduler, som skulle gøre den kommende månelanding mulig. Selve månemodulet kom så tæt på som 15,6 kilometer til månens overflade. Den succesfulde mission gjorde, at man følte sig klar til at lande på månen med Apollo 11. Apollo 10 var hjemme igen efter otte dage (Foto: Via Flickr og NASA)

20. juli 1969 blev Apollo 11 det første fartøj, der kunne sende mennesket til landing på månen. Astronauterne samlede i alt 21,5 kilo månemateriale, som de tog med sig hjem til jorden igen til undersøgelse. Missionen varede otte dage, og de tre besætningsmedlemmer med Niel Armstrong i spidsen fik skrevet sig godt og grundigt ind i historiebøgerne. Månelandingen blev transmitteret direkte på tv (Foto: Via Flickr og NASA)
20. juli 1969 blev Apollo 11 det første fartøj, der kunne sende mennesket til landing på månen. Astronauterne samlede i alt 21,5 kilo månemateriale, som de tog med sig hjem til jorden igen til undersøgelse. Missionen varede otte dage, og de tre besætningsmedlemmer med Niel Armstrong i spidsen fik skrevet sig godt og grundigt ind i historiebøgerne. Månelandingen blev transmitteret direkte på tv (Foto: Via Flickr og NASA)
 

Apollo 12 blev sendt af sted blot fire måneder efter den første månelanding. Mandskabet landede igen på månen, hvor de udførte flere indsamlinger til undersøgelse på jorden. Man havde et kamera til farve-tv med derop, men en af astronauterne kom desværre til at ødelægge transmissionen, da han pegede linsen direkte mod solen. Mandskabet var hjemme på joren igen efter ti dage (Foto: Via Flickr og NASA)
Apollo 12 blev sendt af sted blot fire måneder efter den første månelanding. Mandskabet landede igen på månen, hvor de udførte flere indsamlinger til undersøgelse på jorden. Man havde et kamera til farve-tv med derop, men en af astronauterne kom desværre til at ødelægge transmissionen, da han pegede linsen direkte mod solen. Mandskabet var hjemme på joren igen efter ti dage (Foto: Via Flickr og NASA)

Apollo 13 skulle egentlig have været det tredje amerikanske fartøj til at lande på månen, men så langt nåede det aldrig. Fartøjet blev sendt af sted 11. april 1970, men to dage senere eksploderede en ilt-tank, og mandskabet måtte kæmpe sig tilbage til jorden i Apollo'en. De landede på jorden efter i alt fem dage, hvor de kæmpede med et fartøj, der næsten ikke havde strøm, manglede vand og ilt. Det var på denne mission, at de berømte ord 'Houston we have had a problem' blev sagt (Foto: Via Flickr og NASA)
Apollo 13 skulle egentlig have været det tredje amerikanske fartøj til at lande på månen, men så langt nåede det aldrig. Fartøjet blev sendt af sted 11. april 1970, men to dage senere eksploderede en ilt-tank, og mandskabet måtte kæmpe sig tilbage til jorden i Apollo'en. De landede på jorden efter i alt fem dage, hvor de kæmpede med et fartøj, der næsten ikke havde strøm, manglede vand og ilt. Det var på denne mission, at de berømte ord 'Houston we have had a problem' blev sagt (Foto: Via Flickr og NASA)

På trods af nederlaget med den fejlslagne Apollo 13-mission, sendte NASA i januar 1971 Apollo 14 af sted mod månen. Fartøjet landede deroppe 5. februar på det sted, hvor Apollo 13 skulle have landet. Det var på denne mission, at en af astronauterne skød to golfbolde af sted med en medbragt golfkølle. Efter ni dage vendte mandskabet hjem til jorden sammen med næsten 43 kilo månestøv (Foto: Via Flickr og NASA)
På trods af nederlaget med den fejlslagne Apollo 13-mission, sendte NASA i januar 1971 Apollo 14 af sted mod månen. Fartøjet landede deroppe 5. februar på det sted, hvor Apollo 13 skulle have landet. Det var på denne mission, at en af astronauterne skød to golfbolde af sted med en medbragt golfkølle. Efter ni dage vendte mandskabet hjem til jorden sammen med næsten 43 kilo månestøv (Foto: Via Flickr og NASA)

I sommeren 1971 blev der for første gang kørt med månebil på månen. Det skete, efter Apollo 15 landede deroppe i juli. Da besætningen vendte hjem 12 dage senere, blev missionen kaldt den mest succesfulde månemission til dato, fordi forsøgene gik helt efter planen. Blandt andet målte man gammastråling på månen, man benyttede et specielt kortlægningskamera, og en af astronauterne brugte samlet set 18 en halv time på månen (Foto: Via Flickr og NASA)
I sommeren 1971 blev der for første gang kørt med månebil på månen. Det skete, efter Apollo 15 landede deroppe i juli. Da besætningen vendte hjem 12 dage senere, blev missionen kaldt den mest succesfulde månemission til dato, fordi forsøgene gik helt efter planen. Blandt andet målte man gammastråling på månen, man benyttede et specielt kortlægningskamera, og en af astronauterne brugte samlet set 18 en halv time på månen (Foto: Via Flickr og NASA)

På Apollo 16-missionen kom månebilen atter i omdrejninger. Det skete i april 1972, hvor fartøjet blev det første, der landede på højdedragene af månen - det vil sige de sorte pletter, vi kan se med det blotte øje her fra jorden. Missionen varede 11 dage, og astronauterne tog lige knap 100 kilo månemateriale med hjem. Denne gang var det materiale fra netop de høje områder på månen, hvilket gjorde det muligt for forskerne at undersøge geologisk støv, som var ældre end det, de hidtil havde fået hjem til jorden (Foto: Via Flickr og NASA)
På Apollo 16-missionen kom månebilen atter i omdrejninger. Det skete i april 1972, hvor fartøjet blev det første, der landede på højdedragene af månen - det vil sige de sorte pletter, vi kan se med det blotte øje her fra jorden. Missionen varede 11 dage, og astronauterne tog lige knap 100 kilo månemateriale med hjem. Denne gang var det materiale fra netop de høje områder på månen, hvilket gjorde det muligt for forskerne at undersøge geologisk støv, som var ældre end det, de hidtil havde fået hjem til jorden (Foto: Via Flickr og NASA)

Apollo 17 blev den sidste Apollo-mission og også det sidste bemandede fartøj på månen ind til videre. Fartøjet tog af sted på den 12 dage lange mission i december 1972, og de tre astronauter fik igen lov at køre rundt i månebilen. Mens de to af de i alt tre astronauter befandt sig på månen, kredsede den tredje rundt om den - sådan var det på alle månemissionerne, og det var derfor ikke alle astronauter, som blev sendt på mission til månen, der faktisk fik lov at betræde dens overflade. Astronauten på billedet barberer sig i rummet - lad os ikke håbe, han svævede ind i en sky af vægtløse skægstubbe bagefter (Foto: Via Flickr og NASA)
Apollo 17 blev den sidste Apollo-mission og også det sidste bemandede fartøj på månen ind til videre. Fartøjet tog af sted på den 12 dage lange mission i december 1972, og de tre astronauter fik igen lov at køre rundt i månebilen. Mens de to af de i alt tre astronauter befandt sig på månen, kredsede den tredje rundt om den - sådan var det på alle månemissionerne, og det var derfor ikke alle astronauter, som blev sendt på mission til månen, der faktisk fik lov at betræde dens overflade. Astronauten på billedet barberer sig i rummet - lad os ikke håbe, han svævede ind i en sky af vægtløse skægstubbe bagefter (Foto: Via Flickr og NASA)
 

212 kommentarer
Vis kommentarer