Aldrig set før: dinosaurfoster med horn og fremadrettede øjne

Et hold forskere blev noget forbløffede, da de opdagede, at det lille fossile foster havde både et horn og fremadrettede øjne. Det har man aldrig set hos de langhalsede sauropoder før

Sauropoderne er betegnelsen for den gruppe af dinosaurer, der er kendt for deres lange halse og enorme størrelse. (Grafik: KoprX/CC 4.0)
Sauropoderne er betegnelsen for den gruppe af dinosaurer, der er kendt for deres lange halse og enorme størrelse. (Grafik: KoprX/CC 4.0)

Selv de største landdyr, kloden har set, de langhalsede sauropoder, begyndte i det små.

Det er heldigt for forskerholdet fra University of Manchester, for modsat de fuldvoksne sauropoder, hvoraf nogle var over 30 meter lange, passede det kun få centimeter store fossile foster nemt ind i forskernes 3D-skanner.

Her opdagede de, at fosteret, som stadig er delvist i sit æg, både har et horn på snuden og fremadrettede øjne.

Det skriver Science Alert, ifølge Videnskab.dk.

De to egenskaber gør, at fosteret skiller sig ud fra den gængse forestilling om de planteædende sauropoder.

Ingen af de kendte sauropod-arter har nemlig horn eller fremadrettede øjne. Sidstnævnte er et træk, man normalt ser hos rovdyr, da det hjælper med afstandsbedømmelse.

Læs mere på Videnskab.dk: Utrolig animation viser, hvordan dinosaurerne strejfede omkring på den anden side af Mælkevejen

Forskerne spekulerer, ifølge Science Alert, i, at begge egenskaber kun har været midlertidige, til at hjælpe dyret i de tidligste stadier af livet, og at det ville miste dem, som det blev ældre.

Men da fosteret er det eneste kendte eksemplar af så ung en sauropod, er det umuligt om vurdere, om det tilhører en af de allerede kendte arter, eller måske er en helt ny art.

Forskerne skannede ægget ved en ny metode kaldet ’synchrotron microtomograpy’, som er en type 3D-røntgenfotografering, der giver et komplet billede ved hjælp af stråling. 

Læs mere på Videnskab.dk: Dinosaur: Videnskab.dk's vildeste dino-artikler vil ændre dit blik på kæmpeøglerne

Ægget blev oprindeligt fundet i det øde område Patagonien i Argentina, før det på ulovlig vis blev smuglet til USA. Nu er det blevet returneret til sit ophavsland.

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Current Biology. Det skriver Videnskab.dk.

 

Andre artikler fra Videnskab.dk

Sæd påvirker muligvis kvinders hjerner

Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres

Er alle europæiske kongehuse medlemmer af samme familie?

 

1 af 2 Den ufødte dinosaur med det særegne horn på snuden er 80 millioner år gammel. (Foto: Kundrat et al. /Current Biology)
2 af 2 Sauropoderne er betegnelsen for den gruppe af dinosaurer, der er kendt for deres lange halse og enorme størrelse. (Grafik: KoprX/CC 4.0)
45 kommentarer
Vis kommentarer