Aldrig set før: Tusind rugende blæksprutter fundet på havets bund

Forskere har opdaget en kæmpestor koloni af rugende blæksprutter mere end tre kilometer under havets overflade.

Havet er fyldt med spændende dyr, men de er ikke altid så lette at finde og studere som dem på land.

Men nu har videnskabsfolk udstyret med en undervandsbåd formået at fange flere af dem med kameralinsen. Det skriver National Geographic ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video, hvor dykkere svømmer hen over de pulserende sprutter

Aldrig tidligere har man fundet så mange blæksprutter i færd med at ruge på det samme sted.

Læs mere på Videnskab.dk: Vildt synsbedrag: Så let skifter hjul retning

Langs den amerikanske vestkyst ud for Californien – og lidt mere end tre kilometer under havets overflade – fandt dykkere intet mindre end 1.000 vordende blækspruttemødre.

- Vi bevægede os ned af den østlige side af en lille bakke, da – boom – vi pludselig kunne se enklaver af blæksprutter, et dusin her, et dusin der, dusiner overalt,-  siger Chad King, der er ledende forsker på skibet EV Nautilus og marinebiolog på Monterey Bay National Marine Sanctuary, til National Geographic ifølge Videnskab.dk.

Udover de mange blækspruttemødre fangede de også en såkaldt Dumbo-blæksprutte på video – hvilket også er ekstremt sjældent.

Læs mere på Videnskab.dk: Video: Nyudklækket ’Dumbo-blæksprutte’ sprænger skalaen for nuttethed

Begge fund blev gjort fra skibet EV Nautilus, der er en forskningsbåd ledet af Robert Ballard, der er den selv samme oceanograf, der opdagede vraget af Titanic.

Skibet udforsker det østlige Stillehav, og ombord er både forskere, studerende og videofotografer, der sender live fra båden, så alle kan følge med. Det var på et dyk med en fjernstyret ubåd, at de så Dumbo-blæksprutten:

Både Dumbo og de 1.000 rugende blæksprutter blev fundet på en uddød vulkan, men da blæksprutter normalt ikke er flokdyr, er det et stort mysterium for forskerne, hvorfor blæksprutterne overhovedet gider være der.

En af grundene kan være, at vandet er lidt varmere lige der.

Andre artikler på Videnskab.dk

Bliver man forkølet af at være kold?

Halvér din træning og kom i bedre form

Levende sushi: Gør det ikke ondt at blive spist?

1 af 2 
2 af 2 
15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere