Alien-jægere lytter til cigarformet UFO

Det cigarformede objekt, kaldet ’Oumuamua, kommer fra et andet solsystem end vores eget, og forskerne ved ikke, hvad det er.

Illustration: ESO
Illustration: ESO

Stammer ’Oumuamua fra en fremmed kosmisk civilisation?

Det internationale projekt Breakthrough Initiatives, der søger efter intelligent liv i rummet, vil nu lytte til det mystiske interstellare objekt. Det skriver Breakthrough Initiative i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.

Den cigar- eller nåleformede genstand har vakt opsigt og mystik verden over, siden den blev opdaget i oktober. Dengang passerede den jorden med titusindevis af kilometer i timen på vej gennem solsystemet.

Astronomer verden over er stadig ikke nået til enighed om, hvad ’Oumuamua er, hvordan den ser ud, eller hvor den kommer fra.

Et udbredt bud er dog, at den er en såkaldt interstellar asteroide, altså en asteroide fra et fremmed solsystem.

Læs også på Videnskab.dk: Rygter: Knogle fra alien fundet på Mars

Selvom der sandsynligvis er tale om en naturlig genstand, har flere observatører blandt andet hæftet sig ved, at den ser ud til at være i ét massivt stykke, og at dens cigar- eller nåleformerede ’design’ er idéelt til interstellare rejser.

Nu vil projektet Breakthrough Listen lytte til ’Oumuamua med et stort radioteleskop, Green Bank Teleskopet, i håb om at opfange radiosignaler fra en fremmed civilisation.

Læs også på Videnskab.dk: Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium

Onsdag 14. december planlægger man at observere genstanden i 10 timer på forskellige radiobølger.

'Med vores udstyr på Green Bank kan vi opfange signaler med styrker svarende til en mobiltelefon, hvis de kommer ud fra objektet' siger Yuri Milner, milliardæren bag programmet, til Scientific American og fortsætter:

'Vi har ikke lyst til at være sensationelle på nogen måder, og vi er meget realistiske omkring vores chancer for, at den er kunstigt skabt, men fordi det er en unik situation, så synes vi, at menneskeheden godt kan ofre 10 timers observationstid med det bedst tilgængelige udstyr i verden til at efterprøve den usandsynlige hypotese.'

Læs mere på Videnskab.dk:

Forskere: 'Englefisse' er ikke farligt

Har du et ansigt, som kvinderne kan lide?

Se de fascinerende fotos fra krigen i 1864

22 kommentarer
Vis kommentarer