App hacket: 1,5 milliarder bør opdatere

WhatsApp tør ikke selv sige noget om, hvor mange brugere der er berørt af hackerangrebet

Den populære kommunikationsapp WhatsApp er blevet hacket.

Det skriver flere medier deriblandt TV2.

Det skulle i følge mediet Financial Times være det israelske sikkerhedsfirma NSO Group, der står bag angrebet på appen, med omkring 1,5 milliarder brugere.

Angrebet blev opdaget tidligere på måneden, og det er endnu uvist, hvilke informationer hackerne har haft adgang til.

Hackede ved opkald
Det var igennem stemmeopkaldssystemet, at hackerne fik adgang til brugernes telefoner.

De ringede kort fortalt til en bruger. Her formåede de at installere overvågningsudstyr på deres mål. Også selvom opkaldet ikke blev besvaret.

Det er Facebook, der ejer WhatsApp, og de har delt opdagelsen med menneskerettighedsgrupper, udvalgte sikkerhedsaktører og det amerikanske justitsministerium, skriver BBC.

- Angrebet har alle kendetegnene ved en privat virksomhed, som samarbejder med regeringer om at levere spionudstyr, som overtager funktionerne i mobiltelefoners operationelle systemer, oplyste Whatsapp mandag i en pressemeddelelse.

NSO: Vi er uskyldige
Sikkerhedsfirmaet NSO afviser selv at have noget med hackerangrebene at gøre.

De skriver blandt i en pressemeddelelse, 'at NSO's teknologi har licens hos autoriserede regeringsagenturer alene med det formål at bekæmpe kriminalitet og terror. NSO hverken kan eller vil bruge sin teknologi til eget formål for at gå målrettet efter personer eller organisationer'.

Det er dog ikke første gang, at sikkerhedsfirmaet er blevet taget i at installere ulovlig spyware på enheder.

De er i følge Times of Israel blevet sat i forbindelse med hacking af journalister, advokater, menneskerettighedsforkæmpere og oppositionspolitikere.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere