Arkæologer kan nu løse mystisk gåde om de grønlandske vikinger

En gruppe danske forskere har udviklet et nyt værktøj, som vil kunne give svaret på et spørgsmål, som i årevis har frustreret arkæologerne: Hvorfor flyttede folk til Grønland?

Hvalrostand. Måske ikke et ord, der betyder meget for dig – men i begyndelsen af Middelalderen, omkring år 1.000, har det klinget dyrt, sjældent og værdifuldt. Formentlig en gave, der var en konge værdig. Men var hvalrosen grunden til, at folk flyttede til Grønland?

Det spørgsmål har i årevis været til stor diskussion blandt arkæologer, men svar har det skortet på. Konkrete arkæologiske fund og skriftlige kilder findes simpelthen ikke. Derfor er det stort, at en gruppe forskere nu kan præsentere et nyt værktøj, som arkæologerne har sukket efter i årevis, skriver Videnskab.dk:

-Det har været sådan et stort spørgsmål, hvor hvalrosserne er blevet fanget henne – man har fundet hvalrostand mange steder, og man ved, at der må have været noget handel, men biologisk set er en grønlandsk hvalros magen til en islandsk, og det har gjort det umuligt at undersøge de her handelsruter. For første gang nogensinde har vi nu et lovende sporesystem. Det føles kæmpestort og på en måde lidt urealistisk,«fortæller Karin Margarita Frei, seniorforsker ved Nationalmuseet, som er en af hovedkræfterne bag den nye metode.

Læs mere på Videnskab.dk:
Utroligt oldtidsfund i Ribe fik arkæologer til at tabe kæben:

Også Søren Sindbæk, arkæolog og professor MSO i Middelalder- og Renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet, er begejstret. Han er også forfatter på det nye studie, som er publiceret i World Archeology.

-Nu ved vi, at der findes et svar derude, og hvilken vej vi skal gå for at finde det. For os er det det store gennembrud.

Karin M. Frei er i forvejen verdenskendt for at have udviklet en metode, hvor man ved hjælp af grundstoffet strontium kan se, hvor et menneske har rejst og boet i særlige perioder af sit liv. På den måde afslørede hun eksempelvis tidligere i år, at Egtved pigen ikke er dansk.

Læs mere på Videnskab.dk: Sensationel afsløring: 
Egtvedpigen er ikke dansk:

Strontium overføres til os via føde og væske, og Danmark har en helt anden strontiumisotop-signatur end for eksempel Sydtyskland. Desværre er strontiumisotopværdien fuldstændig ens i alle verdens have, og derfor er metoden – tja, komplet ubrugelig på en hvalros.

Men da en gruppe canadiske forskere fandt ud af, at man alligevel kan se forskel på moderne hvalrosser ved at undersøge ikke strontium, men bly, i deres tænder, åbnede det en dør for Karin M. Frei. Sammen med sin mand, professor Robert Frei fra Københavns Universitet og bioarkæolog og postdoc ved Aarhus Universitet Ashley Coutu, gik hun i gang med at undersøge, om det samme kunne lade sig gøre på hvalrostænder fra år 1.000.

Det lykkedes ud fra enkelte prøver af hvalrostand at afgøre, om de pågældende fund stammede fra Grønland eller Island.

-Det er første gang nogensinde, at vi kan kigge på arkæologiske prøver af hvalrostænder og sige noget kvalificeret om, hvor de kommer fra. Det åbner en helt ny mulighed for at kortlægge datidens handelsruter, siger Karin M. Frei.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Skatkammer løser gåde om neandertalerens rødder:
Kæmpestudie afliver sejlivet vikinge-myte:
For flere spændende artikler om ny forskning tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her:

17 kommentarer
Vis kommentarer