Vildt eksperiment: Rotter telepaterer med hinanden

På en afstand på over 3.000 kilometer kunne to rotter samarbejde om at løse en opgave – kun ved hjælp af tankeoverførsel

Telepati – tankeoverførsel – har hidtil kun været muligt i science fiction-film. Men de forunderlige evner er netop rykket en smule tættere på virkeligheden.

Det er nemlig lykkedes en gruppe amerikanske forskere at koble hjernerne på to rotter elektronisk sammen, sådan at dyrenes hjerner kan sende oplysninger til hinanden og samarbejde om at løse en opgave. Endda på over 3.000 kilometers afstand.

Se en video af det spektakulære forsøg hos Videnskab.dk HER

Ifølge forskergruppen, ledet af neurobiolog Miguel Nicolelis fra Duke University i USA, kan resultatet desuden være første skridt mod, at man en dag i en fjern fremtid vil kunne forbinde både vores tanker, såvel som computere eller kommunikere ved at oversætte aktivitet i hjernen til elektroniske signaler.

I eksperimentet lærte Miguel Nicolelis og hans kolleger et par laboratorierotter at trykke rigtigt på et håndtag, når en lampe lyste op i deres bur:

Læs også hos Videnskab.dk: Pokkers: Penis falder af efter sex

Hvis lampen lyste op i højre side, skulle de trykke på det håndtag, der sad til højre – hvis lampen lyste op til venstre, skulle de trykke på håndtaget til venstre. Trykkede de på det rigtige håndtag, fik de en tår vand som belønning.

Forskerne koblede så dyrenes hjerner sammen vha. bittesmå elektroder på størrelse med en brøkdel af et menneskehår. Elektroderne forbandt de dele af rotternes hjerner, som styrede deres motorik. Den ene rotte blev herefter døbt ’the encoder’ (den, der skulle afsende sine tanker), mens den anden fik navnet ’the decoder’ (den, der skulle afkode tankerne.)

Læs også hos Videnskab.dk: Sex-glade hippier er menneskets frække kusine

Rotte nr. 1 fik til opgave at udføre opgaven som vanligt ved at reagere på lampen og derefter trykke på det rette håndtag. Hvis den klarede opgaven, fik den en belønning. Mens den udførte opgaven, blev aktiviteten i dens hjerne oversat til et signal, som blev sendt til rotte nr. 2.

Rotte nr. 2 skulle så trykke på et af håndtagene i sit eget bur. Forskellen var bare, at rotte nr. 2 ikke fik nogen lampe at se. Den skulle udelukkende reagere ud fra det signal, som den modtog fra rotte nr. 1.

Selv når signalet mellem de to rottehjerner blev sendt over internettet, og rotterne befandt sig 3.219 kilometer fra hinanden i laboratorier i hhv. USA og Brasilien, gik signalerne ikke tabt.

Læs også hos Videnskab.dk:

Tankelæser-teknologi viser, hvad du har set

Cyborg-kakerlak er fremtidens redningsarbejder

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere