Fiskeforskning udspillede sig over Facebook

Det er ikke altid, at forskning skal finde sted i et gråt og kedeligt laboratorium eller blandt støvede, gamle bøger. Læs her, hvordan en fremadsynet amerikansk fiskeforsker udnyttede sit sociale netværk på Facebook til sin forskning

(Foto: Mik Eskestad)
(Foto: Mik Eskestad)

Nogle mennesker har en særlig evne til at finde geniale måder at udnytte digitaliseringen på. Én af de mennesker er professor Brian Sidlauskas fra Oregon State University, USA. Han studerer ichtyologi, som er den gren af zoologi, der beskæftiger sig med fisk.

Brian Sidlauskas stod med en vanskelig og uoverskuelig opgave, efter han og et hold af forskere og studerende i 2011 havde været på en ekspedition til Guyana i det nordøstlige Sydamerika. På to uger havde de undersøgt 125 kilometer af floden Cuyuni River.

Se videoen om hvordan Brian Sidlauskas løste sit problem i løbet af 24 timer på Videnskab.dk HER

Guyana og i særdeleshed Cuyuni River er praktisk talt uudforsket område og ifølge Brian Sidlauskas et af de steder med den største biodiversitet i verden.

De to uger op og ned ad floden resulterede i over 5.000 fangede fisk, hvilket er en ordentlig mundfuld at sortere og artsbestemme, selv for en erfaren ichtyolog. Guyansk lovgivning krævede imidlertid, at forskerne identificerede og katalogiserede hver eneste fisk, før de kunne få lov at tage dem ud af landet.

Med kun otte dage tilbage af ekspeditionen var gode råd dyre. Det var her, Facebook kom ind i billedet.

Læs også hos Videnskab.dk: Facebook er elsket af narcisister

Brian Sidlauskas besluttede sig nemlig for at udnytte forskernes store sociale netværk af ichtyologer og andre fiskeeksperter fra hele verden, ved at uploade billeder af de guyanske fisk på Facebook.

Ved hjælp af Facebook gik det utroligt stærkt med at identificere de fisk, som forskningen i forvejen kendte til.

- Da jeg vågnede dagen efter, var min indbakke oversvømmet med notifikationer fra Facebook, som fortalte, at nu var den og den fisk blevet identificeret, fortæller Brian Sidlauskas.

Læs også hos Videnskab.dk: Levende sushi: Gør det ikke ondt at blive spist?

- Det skete bogstavelig talt inden for 24 timer, at langt størstedelen af billederne, som vi havde uploadet til Facebook, havde i hvert fald en foreløbig identifikation af, hvad folk troede, de var.

For Brian Sidlauskas viste hele oplevelsen først og fremmest, at Facebook kan være andet end et ukonstruktivt, videnskabsløst spild af tid. Han kalder det faktisk et ’virtuelt samlingssted for de kloge hoveder’.

- Det sætter virkelig fart på, hvordan vi udfører forskning, og det er vigtigt, for vi opdager nye arter hele tiden, men samtidig aner vi ikke, hvor hurtigt vi mister dem igen.

Læs også: Forelskede fisk får større unger

Læs også: Kan fisk prutte?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere