Ny indsigt i en af universets allerstørste gåder

Snart offentliggøres et kæmpestort studie, som bringer os ’et stort skridt’ tættere på nøglen til at forstå et af universets største gåder: Mørkt stof

Nu varer det muligvis ikke længe, før vi bliver klogere på noget, som længe har været ét stort sort hul i forskernes viden om universet – næsten bogstavelig talt. Der er nemlig tale om det mystiske mørke stof, som menes at udgøre omkring 25 procent af universets masse, men som vi til stadighed ved meget, meget lidt om.

Se videoen om baggrunden for den nye, store opdagelse hos Videnskab.dk her

På det årlige møde i AAAS (American Association for the Advancement of Science) annoncerede en forskergruppe for ganske nylig, at en stor videnskabelig artikel bliver sendt til publikation i et tidsskrift om mindre end to uger. Og vi kan godt skrue forventningerne i vejret, fortalte manden, der står bag de nye resultater, fysikeren Samuel Ting fra Massachusets Institute of Technology (MIT).

- Det bliver ikke en lille artikel, sagde Samuel Ting, som ifølge LiveScience også fortalte, at den videnskabelige artikel blev omskrevet 30 gange, før de var tilfredse med den.

Læs også hos Videnskab.dk: Traditionel arbejdsfordeling i hjemmet giver mere sex

Selvom forskergruppen endnu er meget hemmelighedsfuld omkring, hvad deres resultater egentlig viser, vil Samuel Ting gå så langt som til at afsløre, at artiklens indhold ikke nødvendigvis repræsenterer det fulde svar på mysteriet om det mørke stof - men ifølge ham selv helt sikkert et stort skridt på vejen.

Samuel Ting og hans kollegaer har opnået deres resultater på baggrund af et stort rumbaseret fysikpartikel-eksperiment ved navn AMS. AMS står for Alpha Magnetic Spectrometer og er en stor partikelopsamler, der sidder opkoblet til NASA’s internationale rumstation (ISS).

Du kan få meget mere baggrundsviden om AMS i videoen hos Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Lugten af tårer hæmmer mænds sexlyst

AMS har potentialet til at registrere alle de positroner og elektroner, som forskerne mener, at det mørke stof frigiver i Mælkevejen. Maskinen har kostet to milliarder dollar – i omegnen af 11 milliarder danske kroner – og blev installeret på den internationale rumstation i maj 2011.

Uanset om AMS har fundet mørkt stof endnu eller ej, siger forskerne bag de nye resultater dog, at de forventer, at spørgsmålet om det mørke stofs oprindelse snart vil stå mere klart.

Der er nemlig mange andre projekter i gang, som også graver på livet løs for at finde svaret på et af universets helt store mysterier - det hemmelighedsfulde mørke stof.

Se også: Mørkt stof har hukommelse

Se også: Stordrikkende kvinder værst for ægteskabet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere