Spil og sprut: Derfor kan du ikke lade være

Ny forskning viser, hvorfor ludomaner og alkoholikere er afhængige af deres ’stof’.

(Foto: Thomas Borberg/POLFOTO)
(Foto: Thomas Borberg/POLFOTO)

Det kan virke underligt, at gambleren bliver ved med at smide flere penge i den enarmede, eller at alkoholikeren bliver ved med at drikke, selvom han kun får det dårligere af det.

Nu kommer forskere med et bud på, hvorfor folk bliver afhængige. Svaret skal formentlig findes i hjernen, skriver Videnskab.dk

Som de første i verden studerede norske Espen Walderhaug og hans kolleger fra Yale University folks hjerner i en PET-skanner for at studere såkaldte serotonin 1B-receptorer i sammenhæng med afhængighed.

Test dig selv på Videnskab.dk: Er du ludoman?

Serotonin er et signalstof, som er vigtigt blandt andet for regulering af humør og handlinger, såsom depression og impulskontrol. Hvor mange receptorer vi har, er med til at regulere serotoninniveauet i hjernen.

Tidligere studier på dyr har antydet, at der kan være en sammenhæng mellem serotonin 1B-receptorer og misbrugsadfærd, men forskerne ville teste teorien på mennesker.

10 personer med spilafhængighed og 12 med alkoholafhængighed blev sammenlignet med et tilsvarende antal kontrolpersoner.

Læs også på Videnskab.dk: Hjernens signalstof giver lykke og ludomani

Forskerne fandt en klar forskel mellem friske kontrolpersoner og alkoholafhængige; de alkoholafhængige havde flere receptorer end kontrolgruppen.

I gruppen med spilafhængige fandt forskerne en tilsvarende sammenhæng mellem graden af spilafhængighed og antal receptorer. Jo flere receptorer, deltagerne havde, jo mere spilafhængige var de.

- Nu vi har set, at serotonin påvirker både spil- og alkoholafhængighed, men i fremtiden vil der sikkert blive dokumenteret koblinger også til andre former for afhængighed. Måske er nogle biologisk prædisponeret for afhængighed, mens miljøet afgør, hvad man bliver afhængig af, siger Espen Walderhaug, forsker ved Universitetet i Oslo.

- Spilafhængighed har slående ligheder med alkoholafhængighed, når vi ser på det kliniske billede. Nu har vi også vist, at der er biologiske ligheder, fortæller Espen Walderhaug.

Ifølge forskeren kan spillelidenskab snart blive en diagnose på linje med narkotikaafhængighed. Læs hvorfor på Videnskab.dk.

Relaterede artikler på Videnskab.dk:

Alkoholisme og depression har tætte bånd

Depression forværrer ludomani

Et enkelt glas alkohol øger din risiko for at komme til skade

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere