Titanic gange tre?!

Da Titanic gik til bunds i 1912, var det verdens største skib; i dag er det største skib næsten dobbelt så langt. Men hvor stort et skib kan vi egentlig bygge?

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Titanic var lastet med en stålsat tro på fremtiden og over 2.000 mennesker, da det satte kursen fra England mod New York 10. april 1912. Det var 269 meter langt og 28 meter bredt.

And the rest is history, som de siger på engelsk. Titanic stødte på et isbjerg ud for New Foundland og gik ned i det iskolde sorte havvand. Kun hver tredje passager overlevede.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor slår lyn ikke ned i skibsmaster?

Men Titanics forlis satte ikke en stopper for redernes forsøg på at bygge større og større skibe. I dag hundrede år efter det legendariske passagerskib gik til bunds, hedder det største sejlende skib Emma Mærsk og er fra Danmark. Det er næsten 400 meter langt og godt 50 meter bredt.

Det lader til, at skibene hele tiden bliver større og større.

Men hvor stort kan et skib egentlig blive? Signe Jensen er lektor i skibsteknik ved Svendborg International Maritime Academy, der står for uddannelsen af danske skibsførere og maskinmestre. Hun fortæller, at der faktisk ikke er noget loft over, hvor stort et skib kan bygges.

- I princippet kan man faktisk bygge et skib uendeligt stort, så længe det overholder Archimedes Lov, fortæller hun

Læs også på Videnskab.dk: Danskere hiver strøm ud af havet

Archimedes Lov er svaret på det mysterium, som vi næsten ikke kan lade være med at undre os over, når vi går en tur på stranden:

Den lille sten, du lige slog smut med, gik til bunds. Men den kæmpe jernbasse derude i horisonten holder sig flydende. Hvordan går det til?

Den gamle græker Archimedes (287-212 f.kr) gik rundt og funderede over det samme spørgsmål nede i det antikke Grækenland.

Se video på Videnskab.dk, hvor Archimedes’ Lov bliver forklaret:

Archimedes konstaterede, at enhver genstand fylder en bestemt volumen, når den sænkes ned i en væske eller gas. Hvis vi nedsænker en gennemsnitlig sejlbåd i et stort bassin, fylder den mere i vandet end en mursten. Derfor virker det jo netop mærkeligt, at sejlbåden flyder mens murstenen synker. Men Archimedes lov lyder sådan her:

En genstand, som helt eller delvist nedsænkes i en væske, får en opdrift, som er lige så stor som den væske, genstanden fortrænger. Hans idé var med andre ord, at jo mere plads en væske eller gas er nødt til at give til en genstand, desto større kraft virker opad på genstanden.

Læs også på Videnskab.dk: Vi har spist livet i havet

En sejlbåd har eksempelvis en større opdrift end en mursten, fordi den fylder mere i vandet. Jernbassen ude i horisonten har mange, mange gange mere opdrift end den lille sten, du lige slog smut med.

Men det er kun den første halvdel af flyderegnskabet. Kraften, der udfordrer opdriften, er nemlig tyngdekraften, og den virker nedad. Hvis tyngdekræften er større end opdriften, synker skibet.

Hvorfor har vi så ikke for længst bygget gigantiske skibe, der er fem eller seks gange større end Emma Mærsk?

Det er der to årsager til:

1) Uden den rigtige teknologi er det sværere at udregne stabiliteten og kraftpåvirkningerne på et stort skib, end det er på et lille skib.

2) Det kan ikke betale sig at bygge skibene så store.

Læs også på Videnskab.dk: Ny dansk satellit skal finde skjulte skibe

Selvom A.P. Møllers nye skibe er de største på de syv verdenshave, så slår de ikke rekorden for det største skib. Rekordindehaveren er tankskibet Knock Nevis, som blev skrottet i 2009. Det stak næsten 25 meter under vandet, var over 450 meter langt og næsten 70 meter bredt.

Når skibet blev skrottet, hænger det sammen med den anden årsag til, at skibene ikke bare bliver bare større og større. Fordi Knock Nevis var så stort, kunne det ikke gå ind de fleste havne, og det kunne ikke sejle igennem hverken Panamakanalen, Suezkanalen eller Den Engelske Kanal.

Læs også på Videnskab.dk: Stillehavsfolk kan have sejlet som Kon-Tiki

Dermed kan så stort et skib ikke betale sig. Det forklarer ph.d-studerende Ingrid Marie Vincent Andersen fra Institut for Mekanisk Teknologi. Hun forsker blandt andet i overvejelserne bag skibsbygning:

- Store tankskibe er vældig besværlige. De kan fragte næsten 500.000 tons olie, men der er ikke ret mange havne, de kan gå ind i – og det er sjældent, at der overhovedet er brug for at transportere så meget olie, siger Ingrid Marie Vincent Andersen.

- Der er så meget økonomi og logistik i dette her. Havnene skal kunne tage imod skibene og det skal kunne betale sig for rederen. Derfor bygger man ikke bare skibe ud i det blå. Der bliver kun opfundet større skibstyper, hvis det kan betale sig, siger Ingrid Andersen

Relaterede artikler på Videnskab.dk:

Verdens letteste faste stof skal få skibe til at sejle længere på literen

Tog og dampskibe spredte epidemi med ekspresfart

Skibsfart kan også sejle ’grønt’

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere