Forsker: Vi bør undersøge spøgelser nærmere

En britisk forsker kan ikke forstå, hvorfor forskere ofte nægter at tage fat i de temaer, som interesserer almindelige mennesker allermest – f.eks. spøgelser og selvhjælp.

Richard Wiseman. (Foto: POLFOTO)
Richard Wiseman. (Foto: POLFOTO)

I weekenden 17.-19. februar 2012 løb skeptikerkonferencen Kritisk masse af stablen i Oslo. På konferencens hjemmeside skriver arrangørerne, at den blev etableret som en reaktion mod alternativtrenden, som er blevet så populær, og at den skal opfordre til kritisk tænkning, skriver forskning.no.

En af deltagerne var Richard Wiseman, som både er tryllekunstner og professor i psykologi ved University of Hertfordshire i Storbritannien.

Læs også på Videnskab.dk: Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser

Han har blandt andet skrevet bøger om, hvorfor vi lader os snyde af magiske tricks og hvad der egentlig er forklaringen bag paranormale fænomener. Helst havde han set, at han ikke blev kaldt ’skeptiker’.

- Jeg tror, det ville være bedre for os, hvis vi droppede det ord. Én ting er jo det PR-problem, vi har fået, efter at klimafornægterne begyndte at kalde sig skeptikere, men oveni lyder det lidt som om, at det eneste, vi foretager os, er at fortælle folk, at julemanden ikke findes, siger Richard Wiseman til forskning.no.

- Det, vi skeptikere egentlig forsøger at gøre, er at forstå folks oplevelser. Det interessante er ikke, om levitation eller spøgelser er ægte, men mere hvorfor folk tror på de ting.

Læs også på Videnskab.dk: Videnskaben forklarer nærdødsoplevelser

Idealet er, at alle videnskabsfolk skal være skeptiske. Målet er at have en kritisk distance til det, du er i gang med, og at du skal forkaste teorien, hvis dine eksperimenter ikke får det udfald, som du havde forventet.

Så hvad er egentlig forskellen på en forsker og en skeptiker?

- Det, som jeg tror, gør en skeptiker til noget andet end en almindelig forsker er, at de ofte arbejder med temaer, som interesserer befolkningen, men som videnskaben af en eller anden mærkelig grund ikke ser på, fortæller Richard Wiseman.

- Se for eksempel på spøgelser: Én ud af tre siger, at de har set et spøgelse, men alligevel kan psykologien ikke sige noget om fænomenet, 100 år efter at faget blev etableret.

Læs også på Videnskab.dk: Spøgelser hjemsøger fladskærmen

Men skeptikermiljøet er ikke bare optaget af genfærd, homøopati og auralæsning.

- Skeptikere er egentlig bare folk, der spørger ”Hvilke beviser har du for dette?" påpeger Richard Wiseman.

- I dét ligger for eksempel det at stille spørgsmål ved det, politikerne siger. Tag for eksempel den evindelige opmærksomhed blandt britiske politikere om, at pornografi er skadeligt – hvor er beviset for det? Det samme gælder computerspil blandt unge. Du kan ikke bare sige, at ”det er farligt for vores børn” uden at underbygge din påstand med reelle, videnskabelige fakta, siger forskeren ifølge forskning.no.

Læs også på Videnskab.dk: Forsker: Korncirkler kan forklares med fysik

Richard Wisemans bog ”Paranormalitet – Hvorfor vi ser det, der ikke er der” blev lanceret på norsk i løbet af konferencen.

Selv er han færdig med det paranomale for et stykke tid.

- Jeg er ekstremt interesseret i selvhjælpsbøger for tiden. Jeg synes, det er helt forfærdeligt at folk, som har et reelt problem, går ind i en boghandel og køber en bog, som skal løse deres problemer, uden at den bog på nogen som helst måde er baseret på beviselige fakta, siger han.

- Vi havde aldrig tilladt sådan en tilgang til medicin – man kan ikke gå ind på et apotek og få et ”Nej, vi har vel ikke noget bevis på, at dette virker, men tro mig – tag den blå pille!” Det ville være ren galskab, men det er netop det, vi gør med psykiske problemer, siger han til forskning.no.

Læs også på Videnskab.dk: Forskere: Ny mælkebog er uvidenskabelig

Richard Wiseman mener, at der er store hul i psykologien, selv i den mest grundlæggende forståelse af sådanne selvhjælpsbøger.

- Tag noget så simpelt som at samle en gruppe mennesker, giv dem tilfældigt valgte selvhjælpsbøger fra forskellige genrer og så, efter et stykke tid, bed dem om at snakke om deres erfaringer med dem. Der er ingen, der har foretaget så enkelt et studie, påpeger han.

- Vi ved heller ikke noget sikkert om, hvordan det at læse en selvhjælpebog fungerer sammenlignet med det at gå i terapi, eller sammenlignet med det at snakke med en ven.

En sådan tilgang, hvor en forsker går ind og undersøger noget, han eller hun er lidenskabeligt optaget af videnskabeligt, er ifølge Richard Wiseman den bedste opskrift på at få virkelig banebrydende resultater frem.

- Meget ofte bliver forskere presset ind i lidt obskure hjørner af videnskaben, og de bruger hele deres liv på den ene lille ting. Når du snakker med dem, viser det sig imidlertid, at de er lidenskabeligt optaget af noget helt andet.

Læs også på Videnskab.dk: Bliver kontroversiel forskning gemt væk?

Det kan være hvad som helst, fra musik til kriminallitteratur eller hestevæddeløb.

- Jeg tror, at de store gennembrud i videnskaben som regel ikke kommer gennem den klassiske, omhyggelige proces. Gennembrud kommer, når nogen gør noget vildt og uventet, fordi de har en anden interesse her i livet end forskningen, og så forener de to, siger Richard Wiseman.

- Det sidste, vi har brug for, er kolde og distancerede forskere, som ser på deres arbejde fra stor afstand. Vi har brug for flere lidenskabelige forskere, afslutter han.

Relaterede historier på Videnskab.dk:

Uvished avler magi i hverdagen

Myterne, der var sande – et blik ind i kryptozoologien

Hjælp forskerne: Hvorfor downloader du film og musik?

0 kommentarer
Vis kommentarer