Kan dette dyr være lige så klogt som en abe?

Ny fransk forskning antyder ja – krager og råger kan være lige så kloge som aber.

(Foto: Steen Lund Drozd/POLNATURE)
(Foto: Steen Lund Drozd/POLNATURE)

Den franske forsker Valérie Dufour fra Université de Strasbourg har et bur fyldt med fjerklædte venner. Om ikke så længe kan de være med til at vise, at fugle kan være lige så kloge som aber, skriver Videnskab.dk

I modsætning til mig er hun en gammel kending for fuglene i buret. Hun er kommet forbi hver dag i flere måneder for at give dem opgaver og godbidder som belønning.

Når de er klar, skal kragerne være med i eksperimenter, som kan give os mere indsigt i, hvad der foregår inde i knolden på de sorte fugle. At dømme efter den hidtidige forskning er det lidt af hvert.

Læs også på Videnskab.dk: Fugle kender forskel på mennesker

Forskellige arter af kragefugle er i stand til både at planlægge, bruge redskaber og huske ansigter over længere perioder. Og nu har Dufour og hendes kolleger ifølge forskning.no demonstreret, at ravne og sortkrager også har et godt begreb om tid.

Forestil dig, at du får et knap så interessant, men dog godkendt stykke mad. Hvor længe gider du beholde maden – uden at spise den – for at vente på muligheden for at bytte den til noget bedre?

Ravnene og sortkragerne i forsøget fik et lignende tilbud. De kunne holde i op til fem minutter, hvis de ventede på noget rigtig godt, som for eksempel pølse.

Se videofilm af forsøget på Videnskab.dk

- Deres første bid mad, som jo kunne byttes, var brød, fortæller etolog Valérie Dufour til forskning.no. Hun arbejder ved Département Ecologie Physiologie et Ethologie.

Hun fortæller, at fuglene altid fik at se, hvad de kunne bytte brødet til, f.eks. ost eller favoritten: pølse. De vidste også som oftest, hvor længe, de skulle vente.

I begyndelsen var der kun tale om et kort interval på to sekunder. Da fuglene var blevet vant til det, øgede forskerne tiden til fem, ti og så tyve sekunder. På den måde blev perioden efterhånden øget til flere minutter.

Og ravnene og sortkragerne ventede. Hvis de kunne og gad.

- Fuglene var mere villige til at vente på den bedste mad. Men det blev sværere og sværere, jo længere intervallet var. Der var også stor forskel mellem de enkelte fugle. Nogle ventede kun i fem sekunder, andre kunne vente helt op til fem minutter.

Læs også på Videnskab.dk: Husskaden genkender sig selv i spejlet

Men det mest overraskende var, hvordan fuglene overvejede, hvad de skulle gøre.

- Der var tale om en vurdering fra gang til gang, ikke en automatisk adfærd. Kragerne bestemte sig tidligt for, om de ville vente eller spise maden med det samme, siger Dufour.

Resultaterne viste, at fuglene enten åd brødet nærmest med det samme eller holdt tiden ud. Eller, næsten tiden ud. Den samme fugl kunne godt bestemme sig for at spise brødet i den ene runde, mens den ventede på bedre mad i næste runde.

Læs også på Videnskab.dk: Fodring forandrer fugle

Nogle af kragerne gemte maden og hentede den igen, når ventetiden nærmede sig sin slutning. Andre lagde brødet fra sig på jorden. Det sidste kan ikke være tilfældigt, mener Dufour.

- Det er naturligt for krager at gemme deres mad, men at lægge den på jorden, hvor andre i flokken kan få fat på den, det er ikke naturlig adfærd. Det er mere kontrolleret. De har afprøvet strategien og opdaget, at den virker.

Det forsøg, som ravnene og sortkragerne deltog i, er det samme, som forskere bruger til at teste de mentale evner hos aber. Og fuglenes resultater er helt på højde med primaterne, siger Dufour.

- De har en veludviklet forståelse af tid. De kan godt forstå, at det kommer tage noget tid. Fuglene tager både dette og kvaliteten af maden med i beregningerne, når de træffer en beslutning om, hvad de vil gøre.

Læs også på Videnskab.dk: En nuttet lille sag – er den sjælden?

Dufour mener, at dyr, som lever lange liv i komplicerede sociale grupper, ofte har brug for gode mentale evner for at klare sig. Krager er netop den type dyr. De kan leve i flere årtier og holder sammen i større eller mindre flokke.

- Men resultaterne var også overraskende. Vi havde ikke forventet, at de ville være så tæt på primaterne, siger Dufour.

Se også på Videnskab.dk: Orangutanger spiser små søde aber

Alligevel er der intet i vejen for, at de små kragehoveder kan være lige så kloge eller mere intelligente end abehjernerne. Den objektive størrelse på hjernen betyder nemlig ikke nødvendigvis noget for, hvor klog du er.

- Selve størrelsen på hjernen ser ud til at have meget lidt at sige. Men det lader til, at hjernens størrelse i forhold til kroppen har en betydning.

Forsøget er skildret i det anerkendte tidsskrift Biology Letters.

Relaterede artikler på Videnskab.dk:

Hvem nedstammer aberne fra?

Modige fugle ødelægger forsøg

Hjælp: Hvad er det for en mærkelig edderkop?

0 kommentarer
Vis kommentarer