Derfor elsker vi lille Danmark

Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Dansk forsker fortæller her, hvor myten stammer fra.

Det moderne Danmark blev formet i årene efter krigen i 1864. (Foto: Søren Sielemann/POLFOTO)
Det moderne Danmark blev formet i årene efter krigen i 1864. (Foto: Søren Sielemann/POLFOTO)

Den lille havfrue. Janteloven. Kolonihavehuset. Den grimme ælling.

Hvad har disse danske nationalsymboler til fælles?

De kigger alle sammen nedad, indad og væk fra den store verden udenfor. De kvaliteter, de fremhæves for, er at være små og være lokalt forankrede.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor dyrker vi danskere det lille, det nære, det uambitiøse? Hvorfra stammer denne ydmyge, selvdestruktive mentalitet? En forsker giver svaret på Videnskab.dk

- Det moderne Danmark blev formet i årene efter krigen i 1864, og de var præget af pessimisme, indadvendthed og forsigtighed. Man var nødt til genopfinde sig selv som nation ovenpå nederlaget i 1864, hvor man ikke kun mistede territorium, men i lige så høj grad status som mellemstor stat. Og det gjorde man ved at vende sig mod det nære, det lokale og trygge.

Citatet stammer fra virksomhedshistoriker Mads Mordhorst fra Copenhagen Business School. Han forsker i såkaldt ’nation branding’; det vil sige markedsføring af nationer.

Læs også på Videnskab.dk: Danskhed er en moderne opfindelse

Lige nu er Mads Mordhorst i gang med et tværfagligt projekt ved navn National Identitet, Historie, Virksomheder og Brands. Projektet tæller både brandingforskere, virksomhedshistorikere og nationalhistorikere.

Man kan måske undre sig over, hvad brandingforskere kan have at sige om krigen i 1864 og Danmarks nationale identitet. Men ifølge Mads Mordhorst befandt Danmark sig lige præcis i en slags ’branding-krise’ i årene efter krigen.

Læs også på Videnskab.dk: Er Den Lille Havfrue et dansk nationalsymbol?

Krigen havde fuldstændig ændret forestillingen om, hvad Danmark var og kunne: Før 1864 tog danskerne for givet, var i samme liga som store nationer som Prøjsen og Østrig. Men efter blot fem måneders krig og to større slag ved henholdsvis Dybbøl og Als, havde Danmark mistede tusindvis af soldater og var på afgrundens rand.

Efter nederlaget var danskerne derfor nødt til at tage deres forståelse af at være danskere op til revurdering, for det Danmark de havde troet på, havde svigtet. De nationale ikoner man havde støttet sig til før krigen, havde lidt et knæk, så landet ikke længere havde nogen helteskikkelser.

- Man manglede et eller andet til at udtrykke en dansk stolthed og selvhævdelse; nogle materialiseringer igennem hvilke man kunne få udtrykt sit identitetsbehov: ’Det skal ikke være dansk på dén måde, men på dén måde’, forklarer Mads Mordhorst.

Læs også på Videnskab.dk: Det rigtige Danmark skuffer i Solvang

Denne identitetskrise handlede netop om Danmarks brand. For brands handler om fællesskaber og identitet; hvordan man som individ positionerer sig i forhold til et fællesskab – i dette tilfælde det nationale.

Krigen i 1864 reducerede Danmark til en småstat i en stor, farlig verden. Det betød, at alle ambitioner om at spille op over for stormagterne måtte skrottes. Nu måtte man finde noget mere jordnært at beskæftige sig med. Og det gjorde danskerne i dén grad.

Vendingen ’Hvad udad tabes skal indad vindes’ blev en slags nationalt motto. Det betød, at når nu man ikke kunne vinde krige mod udlandet, måtte man i stedet se indad og tilbage i historien, og koncentrere sig om at opbygge landets infrastruktur.

Læs også på Videnskab.dk: Danmark bombede Algier – og glemte alt om det

De grupper der førte an i denne udvikling blev Danmarks nye helte. Det var f.eks. Hedeselskabet, og Andelsbevægelsen og den grundtvigianske højskolebevægelse, som blev repræsentanter for den indre, nationale oprustning i sidste halvdel af 1800-tallet.

- Bønderne og gårdmandsstanden går ind og griber fat i denne bevægelse, og den får en legitimitet, som ingen andre forretningsområder nogensinde har haft i Danmark. De bliver heltene i den danske fortælling. Det bliver simpelthen ’den danske vej’, fortæller Mads Mordhorst.

Læs meget mere om historien og om, hvorfor myten har kunnet overleve hele vejen op til i dag på Videnskab.dk

Andre artikler på Videnskab.dk:

Berlinmurens fald får os til at glemme 1864

H.C. Andersens eventyr knuser iværksætterlysten

Var forladegeværet skyld i nederlaget i 1864?

0 kommentarer
Vis kommentarer